Dansk VM-triumf i regn-vanvid: Fænomenalt guld-hattrick

Mikkel Bjerg leverede en eminent præstation og besejrede både konkurrenter og vanvittige vejrforhold, da han vandt U23-VM i enkeltstart

Hvorfor er de unge danske cykelryttere så gode?

Gulddans eller regndans. Kald det, hvad I vil. Mikkel Bjerg kan kalde sig U23-verdensmester i enkelstart. For tredje gang i karrieren!

Tempokongen fra København viste ingen tegn på slinger i valsen, selv om han nærmest måtte padle med pedalerne for at sikre sig sejren under absurde forhold Yorkshire.

Regnen væltede ned på den 30,3 kilometer lange rute, og de massive mængder vand skabte store søer på vejene.

Modsat flere af sine konkurrenter til guldet, stod den danske favorit dog imod. Han var den sidste, der kom op af det britiske bassin, men den hurtigste til at fuldføre i tiden 40.20 minutter.

Bjerg henviste dermed den amerikanske duo Ian Garrison og Brandon McNulty til sølv og bronze henholdsvis 27 og 28 sekunder efter danskeren.

Artiklen fortsætter under billedgalleriet

Billedgalleri

1 af 4  Foto: Allan McKenzie/SWpix.com/Shutterstock
2 af 4  Foto: Simon Wilkinson/SWpix.com/Shutterstock
3 af 4  Foto: Simon Wilkinson/SWpix.com/Shutterstock
4 af 4  Foto: Simon Wilkinson/SWpix.com/Shutterstock

Bjerg erkender efter vanviddet, at det var ekstreme forhold at arbejde under. Men han benyttede taktikken at satse opad og tage det roligt nedad.

Den kombination gav bonus og ingen styrt. Nu står han med tre VM-titler på stribe.

- Jeg synes, at det vidner om, at jeg præsterer rigtig godt under pres. Og at jeg har kunnet gøre det i tre år træk, er jeg rigtig stolt af, siger Bjerg til TV2.

Ekstra Bladets cykelsport-kommentator, Michael Rasmussen, er svært begejstret for fart-fænomenet og det fantastiske VM-hattrick.

- Det er meget usædvanligt. Og det er en historisk præstation. Der er selvfølgelig det lille men, at de store ryttere i samme aldersklasse, der kører på World Touren, ikke er med.

- Havde Remco Evnepoel (Deceuninck-Quick-Step) været med i U23-løbet, havde Mikkel Bjerg næppe været favorit, siger Kyllingen.

Unikumet Evnepoel har taget skridtet op på øverste trin og fremviste sit enorme potentiale ved Clasica San Sebastián, som han vandt i august - 19 år gammel.

Belgieren kører senere på ugen med i ellte-VM, og samme vej tager Mikkel Bjerg i næste sæson, når han debuterer på World Touren for sit nye mandskab UAE Emirates.

Her gør han klogt i at fortsætte i samme spor og fokusere på enkeltstarten, mener Rasmussen.

- Medmindre man er sprinter eller hedder Alejandro Valverde eller Julian Alaphilippe, vinder man utrolig få cykelløb i sin karriere. Så er man heldig, at man har en specialitet, skal man dyrke den til det ypperste. Der er så få chancer for at vinde cykelløb, siger eksperten.

På forhånd stod det klart, at Danmark stod med en synlig fordel i forhold til de øvrige nationer.

Reglerne foreskriver, at to ryttere pr. land kan være med, men samtidig er den regerende europamester og verdensmester i disciplinen også inviteret.

Da Johan Price-Pejtersen og Mikkel Berg sidder på de titler, gav det Danmark den unikke mulighed at have fire ryttere til start.

Men førstnævnte, der var spået gode chancer for at dyste med om en sejren, måtte se sine chancer for guld synke til bunds. Bogstavelig talt.

Det danske medalje-håb styrtede på spektakulær vis i en gigantisk sø, som regnen havde forårsaget på vejen.

Dem var der mange af, og kampen mod uret blev lige så meget en kamp mod vejret. Den cocktail var et svært regnestykke, og det udgjorde åbninger for outsidere.

En af dem var Mathias Norsgaard, som sluttede på fjerdepladsen i tiden 40.57 minutter. Morten Hulgaard sørgede for tre danskere i top seks, da han kom ind 56 sekunder efter Bjerg.

Du kan genlæse Ekstra Bladets LIVE-dækning af løbet ved at klikke her!

Kevin Magnussen drømmer om at få chancen på et større hold. Det positive ved Romain Grosjeans kontraktforlængelse er, at danskeren bør være sikret et tilbud fra Haas til den vigtige 2021-sæson. Foto: Glenn Dunbar/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Singapore: Jobsikkerhed til Kevin

Saba Lobjanidze har været en særdeles vigtig spiller for Randers siden skiftet i sommeren 2017. Foto: Henning Bagger. Sport og Spil Superligaen Indefra: Klar med kæmpe pengesæk til stjernen

1 af 2 Forrygende, Mikkel. Foto: Shutterstock
2 af 2 Foto: Shutterstock
21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere