Danske Kasper på vej mod topresultat

Tadej Pogacar overtager førertrøjen i Tour of Californa med sejr på næstsidste etape. Kasper Asgreen er treer

Kasper Asgreen viser storform i Californien i denne uge. Foto: Jakob Boserup
Kasper Asgreen viser storform i Californien i denne uge. Foto: Jakob Boserup

Sloveneren Tadej Pogacar overtager den gule førertrøje i cykelløbet Tour of California efter sejr på fredagens 6. etape.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

På de sidste meter af etapen på 127,5 kilometer pressede den 20-årige Pogacar, der kører for Team Emirates, sig forbi colombianeren Sergio Higuita i et tæt spurtopgør.

Higuita så ellers ud til at være i kontrol, da de to ryttere snoede sig gennem de afsluttende sving, men kort før målstregen kom han for langt ud i siden af vejen. Og det udnyttede Pogacar til at suse forbi ham og passere mållinjen først.

- Mine holdkammerater udførte et godt arbejde med at beskytte mig hele dagen. Jeg gjorde bare mit bedste på de sidste fem kilometer og klatrede virkelig godt i dag, sagde Pogacar efter sejren ifølge cyclingnews.com.

- Higuita lavede en fejl i det sidste sving, og så kunne jeg tage sejren.

Etapen sluttede med en over syv kilometer lang opkørsel til toppen af Mount Baldy med en stigningsprocent på 8,8.

Stadig i grønt
Tejay van Garderen fra USA, der førte løbet inden etapen, måtte opgive at holde trit med de førende ryttere med under fem kilometer tilbage af den krævende afslutning.

Kasper Asgreen fra Danmark, der startede dagen som nummer to i den samlede stilling, kom i mål 22 sekunder efter vinderen.

Tidstabet betyder, at den 24-årige Asgreen før lørdagens afsluttende etape er på tredjepladsen i den samlede stilling, mens Higuita er ny mand på andenpladsen.

Men under et halvt minut skiller de tre førende. Asgreen, der kører for det belgiske Quick-Step og vandt løbets 2. etape, er fire sekunder efter Higuita og 20 sekunder efter Pogacar.

Kasper Asgreen er dog stadig i besiddelse af løbets grønne pointtrøje.

Jesper Hansen sluttede som nummer ti på etapen, og danskeren er sammenlagt nummer syv.

Se også: Dopingsag buldrer afsted: Kyler rytter ud af storløb

Se også: Mareridt for stjernen - grimt billede dukker op

Se også: Danmark vært for stort cykelløb

Se også: Dansker foran stort skifte: - Jeg kører World Tour næste år

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere