Danske Michael skriver historie i verdens længste løb

Michael Knudsen har gennemført 'Red Bull Trans-Siberian Extreme'-løbet som den første dansker nogensinde og med en samlet andenplads i dette års løb

Her ses ruten, som Michael i dag har gennemført. Billedet er fra 'Red Bull Trans-Siberian Extremes' app, hvor man kunne følge rytterne undervejs. Foto: Screenshot
Her ses ruten, som Michael i dag har gennemført. Billedet er fra 'Red Bull Trans-Siberian Extremes' app, hvor man kunne følge rytterne undervejs. Foto: Screenshot

9100 kilometer. Over 70.000 højdemeter. 15. etaper. 25 dage.

Det var den prøvelse, som Michael Knudsen skulle til at kæmpe sig igennem, da han 24. juli stillede til start ved 'Red Bull Trans-Siberian Extreme'.

Løbets rute går tværs over Rusland, fra Moskva til Vladivostok i den yderste del af det østlige Rusland, og er med sine mere end 9100 kilometer det længe cykelløb i verden.

Etaper på næsten 1400 kilometer
Michael gennemførte løbet som nummer to i samlet tid, og er altså den første dansker nogensinde til at komme helt i mål.

Flere danskere har forsøgt sig på ruten, og Michael deltog også selv sidste år, men han måtte trække sig. I år lykkedes det ham så at cykle hele vejen til Vladivostok.

Etaperne på ruten varierer meget i længde, og kan være alt fra 300 kilometer helt op til skræmmende 1372,61 kilometer. Den sidstnævnte var den 13. etape, som gik fra Chita til Svobodny, og den tog Michael 54 timer at gennemføre.

Det involverer altså, at de cykler natten igennem i to dage.

Michael skriver på sin facebookside, at han sov 55 minutter den første nat og 35 minutter den anden nat. Resten af de 54 timer tilbragte han på cyklen med små pauser.

Den sjette nogensinde
I alt har fem ryttere gennemført løbet i denne omgang, hvoraf to af dem også gennemførte sidste års løb.

Med sin placering som nummer to på dagens etape blev Michael den sjette person til at gennemføre løbet i de tre år, det har eksisteret.

I 2015 blev løbet kørt for første gang, og i 2016 var der slet ikke var nogen, som gennemførte, da vejret udgjorde for stor en trussel, og alle ryttere måtte trække sig. Det lykkedes dog at komme i mål i 2017, og i år kom fem ryttere altså også over målstregen.

Se også: Team Danmark åbner op for banebrydende tiltag

Se også: Kæmpetalentets fæle skæbne: Fik benet skåret af

Se også: Fik amputeret ben: Nu hjælper Valgren og Armstrong ham

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere