Danske ryttere ramt: Stribevis af cykelløb afblæst

Hårdt vejr i Europa har drevet flere arrangører til at opgive at afvikle deres cykelløb. Det danske prokontinentalhold Riwal Readynez er et af de ramte hold

Riwal Readynez under træning på Costa Blanca i slutningen af januar. Foto: Ernst Van Norde.
Riwal Readynez under træning på Costa Blanca i slutningen af januar. Foto: Ernst Van Norde.

Det danske tempofænomen Mathias Norsgaard har med længsel set frem mod sin professionelle debut, som skulle have fundet sted i dag i det belgiske endagsløb Grote Prijs Jean-Pierre Monseré.

Hårdt vejr har imidlertid tvunget arrangørerne til at afblæse løbet, og det er der yderligere tre arrangører, der har måttet gøre i Holland, Belgien og Nordfrankrig.

Det er gået ud over løbene Grand Prix Lillers, Dorpenomloop Rucphen og Omloop van de Westhoek. Sidstnævnte er et landevejsløb for kvinder og havde danske Michelle Quaade på startlisten.

Mathias Norsgaard kører for det danske prokontinentalhold Riwal Readynez, som skulle have kørt dobbeltprogram i dag.

Efter præsentation af teamet i Odense i torsdags drog to delegationer til henholdsvis Belgien og Italien for at køre GP Monseré og GP Industria & Artigianato, men det er altså kun i Italien, at holdet kommer i aktion søndag.

Sikkerheden kunne ikke garanteres
Grote Prijs Jean-Pierre Monseré blev i første omgang afkortet og forsøgt afviklet udelukkende på de afsluttende omgange i målbyen Roeselare, men det måtte opgives, idet rytternes sikkerhed ikke kunne garanteres.

Grote Prijs Jean-Pierre Monseré er indstiftet til minde om den unge belgiske verdensmester Jean-Pierre Monseré, som i 1971 blev kørt ned under et løb og døde på stedet iført den regnbuestribede VM-trøje.

Monseré, som blev født i Roeselare, var en fabelagtigt talentfuld rytter, som alle spåede en glorværdig karriere. Som blot 21-årig vandt han VM i Leicester i England og var på vej til at gøre alle spådomme til virkelighed, da det hele sluttede brat.

Han var blot 22 år, da han døde.

Se også: Glæd jer: 2018 var exceptionelt - 2019 bliver ikke ringere

Cykling - 12. dec. 2018 - kl. 08:13 Bombe rammer cykelsporten: Kæmpesponsor trækker stikket

Se også: Revser Bjarne Riis' luftkastel: Der sker jo ingenting

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere