Danske Tour-stjerner bekymrede for Fuglsang

Der venter Jakob Fuglsang en slem dag i Pyrenæerne, hvor smerter og frygt for nye styrt vil fylde for det danske klassements-håb, mener to tidligere Tour-ryttere

Følg Cykling

Timingen er forfærdelig.

Efter to etaper, hvor klassements-rytterne har kunne sidde i feltet og 'slappe af', kommer der igen knolde på programmet i Tour de France torsdag.

Alvorlige knolde.

Interessant set med danske briller, nu Jakob Fuglsang for alvor kan gøre sig til i forhold til podiet i Paris.

Og så falder han og beskadiger to knogler i henholdsvis håndled og albue.

Ekstra Bladet har været i kontakt med to danske stjerner, der begge har kørt Touren.

13 gange til sammen.

Og de er bekymrede.

- Det er sgu ikke optimalt, og det kommer til at gøre ondt på ham, siger Nicki Sørensen.

Han fortæller, at der normalt går et par dage, hvor man skal holde sig i ro

- Kroppen er for de flestes tilfælde i en eller anden form for choktilstand, og der kører man aldrig rigtig stærkt. Man skal helst overleve de første par dage, siger han.

Michael Mørkøv tilføjer, at det kan blive vanskeligt for Jakob Fuglsang.

- Vi andre udenfor løbet aner ikke, hvad der er sket, så det kan umiddelbart være svært at vurdere, fordi der kan være stor forskel på, hvordan man brækker en knogle. Men uanset hvad kan det blive svært for ham at holde på styret, siger Mørkøv og tilføjer, at det sandsynligvis havde været værre for Fuglsang, hvis han havde været sprinter og skulle køre en massespurt, fordi der i den grad skal rykkes i styret.

Husk at du kan følge dagens etape live her

Netop det faktum, at det kan blive svært at rive i styret, har Astana-stjernen selv understreget forud for dagens bjergrige etape.

- Det er svært at sige, hvor ondt det gør, men jeg kan ikke strække armen 100 procent, og det bliver ondt at hive i styret. Det, der bekymrer mig mest, er at bremse på nedkørslerne, sagde han til TV 2 efter onsdagens etape.

Det kan Nicki Sørensen skrive under på.

- Det bliver ekstremt, og han vil presse den til grænsen. Både når han accelererer, står op i cyklen og hiver i styret. Når de kører de stejle nedkørsler, er der meget kraft på armene, og der skal bremses hurtigt. Det vil gøre ondt på ham, siger Nicki Sørensen.

- Det hjælper heller ikke, at asfalten i Frankrig har en meget ujævn overflade. Det er ikke ideelt, siger Danmarks seneste etapevinder i Tour de France.

Han tilføjer, at han ikke selv har prøvet at køre med et brud på hånden.

- Men jeg kan sætte mig ind i en konstant frygt for at styrte igen. Det prøver alle ryttere. Og et styrt vil bare gøre det slemmere og mere kompliceret, hvilket kan betyde, at han udgår. Så det bliver en faktor, siger Nicki Sørensen til Ekstra Bladet.

Tour-feltet kører torsdag fra Pau til Peyragudes i de franske Pyrenæer. 214 kilometer med seks stigninger undervejs.

Hvem kan slå den mand? 'Han får jo de andre til at ligne juniorer'

Missede Tour'en og står uden kontrakt: Dansk profil risikerer at blive glemt

Langer ud efter 'nosseløse' ryttere: Hvorfor tør I ikke?!

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.