Dansker bag stor triumf

Mads Pedersen var ikke i nærheden af sejren på 5. etape af Paris-Nice. Irske Sam Bennett vandt

Michael Mørkøv stikker hånden i vejret i baggrunden for at markere, at han endnu en gang har kørt sin holdkammerat til sejr. Foto: Bas Czerwinski/Ritzau Scanpix
Michael Mørkøv stikker hånden i vejret i baggrunden for at markere, at han endnu en gang har kørt sin holdkammerat til sejr. Foto: Bas Czerwinski/Ritzau Scanpix

Efter at være blevet nummer tre og to i de første massespurter var Mads Pedersen et stykke fra sejren på torsdagens 5. etape af Paris-Nice.

Trek-danskeren blev nummer 12 på etapen, og mest iøjnefaldende dansker var i stedet Quick-Steps Michael Mørkøv.

Han kørte som så ofte før sprinterkaptajnen Sam Bennett frem til en etapesejr med formidabelt forarbejde.

Det var anden etapesejr i årets udgave af det franske løb for Bennett og fjerde i 2021 samlet set.

Den gule førertrøje sidder fortsat på slovenske Primoz Roglic, som måtte en tur i asfalten på etapen.

Boras Maximilian Schachmann blev toer, mens Brandon McNulty fra UAE Emirates er på tredjepladsen før de sidste tre etaper.

Den 200,2 kilometer lange etape fra Vienne til Bollène bød på en enkelt kategoriseret stigning, men det var ikke nok til at forhindre en massespurt.

Med udsigt til mange højdemeter på de tre sidste etaper var det formentlig sidste chance for at vinde for de rendyrkede sprintere.

Chancen lod de da heller ikke forpasse.

Som sædvanlig på de flade afslutninger var der hård kamp om placeringerne frem mod den sidste kilometer.

Mads Pedersen blev lukket inde i spurten og blandede sig aldrig i kampen om topplaceringer. i stedet tog Mørkøv fronten og dannede en god affyringsrampe for holdkammeraten.

Pedersen blev samtidig distanceret en anelse i kampen om den grønne pointtrøje, der sidder på Bennett. Mads Pedersen er nummer tre i den konkurrence.

Alaphilippe får revanche

Wout van Aert spurter sig til sejr

Roglic vinder bjergetape og iklæder sig førertrøje

Efter sportschef-skandale i AGF: Fire løsninger tegner sig

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær