Dansker-drama på sidste etape: - Fjols

Mads Würtz Schmidt (Katusha) blev ramt af en ivrig fotograf, som han ikke har den store sympati for

Michael Rasmussen ser tilbage på det, med seerøjne, 'bedste Tour de France nogensinde'.

Sidste etape af Tour de France er som regel en fest fra start til slut, men undervejs var der problemer for danske Mads Würtz Schmidt fra Katusha-mandskabet.

Den åbenmundede dansker gav en ordentlig bredside, da løbet var slut, da hans stod i TV2's interimistiske studie på opløbstrækningen.

- Der stod et fjols ude på vejen. Han skulle tage billede og stod med kameraet, sagde han, da ekspert Chris Anker-Sørensen bad ham fortælle om sin oplevelse på sidste etape.

Mads Würtz var i karambolage med et kamera. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Mads Würtz var i karambolage med et kamera. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix

- Så skulle jeg dukke mig og fik hans albue lige på ryggen. Og det her underlag herinde (på Champs-Élysées, hvor der er brosten, red.) er ikke verdens bedste. Den sad lidt, men jeg kunne køre igennem alligevel.

Trods det slag havde den 25-årige rytter en fed Tour-debut.

- Det var sindssygt fedt, en fed oplevelse. Siden enkeltstarten har jeg haft en god dag. så har jeg lidt, og så har jeg haft en god dag og så lidt som et svin igen.

Snydt for rødt rygnummer
Danskeren havde håbet på at være på podiet en enkelt gang i løbet af løbet, for på 10. etape angreb han som en gal, men følte sig bagefter snydt for det røde rygnummer.

I stedet gik den ære Cofidis-rytteren Natnael Berhane, hvilket danskeren undrede sig kraftigt over.

Samlet set sluttede Würtz som nummer 117 i løbet.

Cykling - 28. jul. 2019 - kl. 22:25 Kyllingen løfter sløret: - Det taler de om


Cykling - 28. jul. 2019 - kl. 21:17 Egan Bernal vinder Tour de France

Cykling - 29. jul. 2019 - kl. 06:13 Kyllingen klar i mælet: Det er for ringe!

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere