Dansker-epidemien fortsætter: Skriver kontrakt med storhold

Den danske cykelrytter Jonas Gregaard Wilsly har skrevet under på en toårig aftale med cykelholdet Astana

Den unge danske cykelrytter Jonas Gregaard Wilsly har skrevet kontrakt med World Tour-holdet Astana.

Aftalen løber i to år. Det skriver det kasakhiske cykelhold i en pressemeddelelse.

Siden 1. august i år har den 22-årige dansker kørt på prøve for Astana, hvor han også har været med i cykelløb som Vuelta a Burgos og Brussels Cykling Classic.

- Jonas er en talentfuld, seriøs og hårdtarbejdende rytter. Han er 100 procent dedikeret til cykling.

- Han passer godt ind på vores hold, og jeg er glad for, at han vil begynde sin professionelle karriere i Astana, siger manager for Astana Alexandr Vinokurov i pressemeddelelsen.

Jonas Gregaard Wilsly har de seneste tre år kørt for Riwal. Han er tidligere danmarksmester på både junior- og U23-niveau.

- Først og fremmest er jeg super glad for at have været tilknyttet og blive rytter for så stærkt et hold som Astana, og jeg synes, at det er det bedste hold at fortætte min udvikling på, og jeg lærer meget af hele holdet.

- Jeg er super stolt over at starte min professionelle karriere hos Astana. Det er en rigtig stor mulighed for mig, siger Wilsly i pressemeddelelsen.

Se også: Stor dansk VM-skuffelse: Det slukkede i hovedet på mig

Se også: Bombe på Astana: Stopper med øjeblikkelig virkning

Han bliver blandt andre holdkammerat med danske Jakob Fuglsang og Magnus Cort.

Med Gregaards oprykning til sportens øverste niveau er der nu indtil videre 16 danskere på World Touren. Et ganske imponerende antal for lille Danmark, ikke mindst fordi flere af danskerne indtager hovedrollerne på deres respektive teams. Det boomer virkelig med danskere på den store scene, hvor sportens allerstørste mandskaber virkelig at begyndt at lure på ryttere med det rødbedefarvede pas.

Danmark har haft en forrygende sæson i 2018. Michael Valgren har vundet store løb som Amstel Gold Race og Het Nieuwsblad, Magnus Cort har vundet en etape i Tour de France, Mads Pedersen blev to i monumentet Flandern Rundt og senest vandt Søren Kragh det store franske traditionsløb Paris-Tours.

Ud over Jonas Gregaard får også Jonas Vingegaard på Team Jumbo, Rasmus Byriel Iversen hos Lotto-Soudal og Casper Pedersen hos Team Sunweb deres World Tour-debut næste år.

Magnus Cort skriver sig ind i historiebøgerne med sin sejr på 15. etape. Foto: Ritzau Scanpix/Peter Dejong Sport og Spil Magnus er blandt legender nu: Her er de største danske Tour-øjeblikke

Michael Valgren triumferede i Amstel Gold Race. Foto: All Over Press/Imago Sport Sport og Spil Alle vil have dansk åbenbaring: Nu fordobler han million-lønnen

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere