Dansker får kaptajnrolle i Danmark Rundt

Tour de France-rytteren Mads Würtz Schmidt er valgt som kaptajn for et ungt hold i PostNord Danmark Rundt

Mads Würtz Schmidt i udbrud i årets Tour de France for sit hold Katusha. Foto: Christian Hartmann/Ritzau Scanpix.
Mads Würtz Schmidt i udbrud i årets Tour de France for sit hold Katusha. Foto: Christian Hartmann/Ritzau Scanpix.

Mads Würtz Schmidt får chancen for at udfolde sig som kaptajn på et sammensat dansk hold under årets PostNord Danmark Rundt.

Normalt kører Mads Würtz Schmidt for Katusha, men når PostNord Danmark Rundt onsdag indledes med en 170 kilometer lang og kuperet etape, bliver det med Tour de France-debutanten som kaptajn.

Han skal føre an på et ungt Team PostNord Danmark - og den danske World Tour-rytter har tidligere leveret gode præstationer i Danmarks største cykelløb.

U19-landstræner Michael Berling, som er sportsdirektør hos 2019-udgaven af Team PostNord Danmark, råder over et ungt hold med Mads Würtz Schmidt som stjernen.

- Mads Würtz er trods sine kun 25 år enormt rutineret og uden tvivl blandt de stærkeste ryttere i feltet, siger Michael Berling i en pressemeddelelse fra Danmarks Cykle Union.

- Så det bliver enormt spændende at følge ham i rollen som kaptajn for ryttere, der skal forsøge at tage springet til det højeste niveau herhjemme, siger han.

Der er seks ryttere holdet, og ud over Mads Würtz Schmidt er det Louis Bendixen, Frederik Muff, Mathias Malmberg, Frederik Irgens og Mads Østergaard Kristensen.

Alderspræsident bliver 26-årige Frederik Muff, og med en gennemsnitsalder på blot 22 år er det et hold med stort udviklingspotentiale, der skal arbejde for Mads Würtz Schmidt i klassementet.

- Især for de unge ryttere er det at optræde i landsholdstrikoten til PostNord Danmark Rundt meget stort. Der er ikke tvivl om, at de vil gøre alt for at vise, at der er en grund til, de er blevet udtaget.

- Det er klart, at holdet ikke kommer til at dominere etaperne, men jeg kan garantere, at der vil blive kæmpet for placeringerne, fastslår Michael Berling.

Mads Würtz Schmidt har tidligere vundet to enkeltstarter i løbet, og som U23-rytter blev han samlet nummer tre.

Se også: Optur for danske cykelstjerner

Se også: Drilsk sygdom stopper Matti Breschels karriere

Se også: Vild dansk succes: Fire supertalenter du SKAL kende

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere