Dansker i grimt styrt: Cyklen knækkede midt over

Kasper Asgreen styrtede grimt mod slutningen af tredje etape, men fuldførte alligevel etapen. Han kunne selv gå ind i en ambulance

Kasper Asgreens cykel knækkede midt over i forbindelse med styrtet. Foto: Jimmi Willemoes
Kasper Asgreens cykel knækkede midt over i forbindelse med styrtet. Foto: Jimmi Willemoes

Få Michael Rasmussens evaluering af 3. etape her.

Kasper Asgreen leverede en stor indsats på tredje etape og bidrog til Julian Alaphilippes sejr.

Desværre styrtede danskeren med tre kilometer til mål - og det så ikke alt for godt ud, fortæller holdkammeraten Michael Mørkøv.

- Jeg så det - det skete lige foran mig. Det var et meget væmmeligt styrt og ikke særligt behageligt at se, fortæller Mørkøv til Ekstra Bladet.

Styrtet skete på den hurtige nedkørsel med tre kilometer til mål, da Kasper Asgreen kørte direkte ind i en helle - og cyklen knækkede ganske enkelt over på midten.

- Der er en helle midt på vejen. Vi sidder i en grupetto og skal bare rulle til mål. Vi kan se lang tid i forvejen, at han kører direkte mod den, og jeg råber også efter ham. Men han reagerer overhovedet ikke, men kører bare direkte ind i hellen. 

- Jeg har hørt på radioen, at han er på vej nu, og han skulle være okay. Så det krydser jeg fingre for, siger Michael Mørkøv.

Artiklen fortsætter under billedet..

Kasper Asgreen kunne selv gå til ambulancen. Foto: Jimmi Willemoes
Kasper Asgreen kunne selv gå til ambulancen. Foto: Jimmi Willemoes

Foto: Jimmi Willemoes
Foto: Jimmi Willemoes
 

Kasper Asgreen er netop blevet tilset i et lægetelt ved målområdet, og efterfølgende gik han selv ind i en ambulance. Han ønskede ikke at svare på pressens spørgsmål, inden han blev kørt væk i ambulancen.

Team manager Patrick Lefevere nåede dog at give en kort kommentar om både etapesejr og Kasper Asgreens styrt.

- Det er fantastisk, men uheldigvis styrtede Kasper Asgreen ret voldsomt. Jeg håber, at han er okay, for I så, hvad han er i stand til i dag. Vi har brug for ham, lød det fra Patrick Lefevere med henvisning til Kasper Asgreens lange føringer i feltet.

Holdet oplyser, at Kasper Asgreen køres direkte mod hospitalet. Muligvis for at undersøge, om han skulle have pådraget sig en hjernerystelse.

Foto: MARCO BERTORELLO/Ritzau Scanpix Cykling - 8. jul. 2019 - kl. 17:08 Fransk stjerne smadrer sig til etapesejr og den gule trøje

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere