Dansker skaber overskrifter: 'Sikke en vinder'

Søren Kragh Andersen forbløffede hele cykelverdenen - og stribevis af de største navne i feltet - da han for anden gang skød af sted og vand en etape i Tour de France

Tips til dagens Tour-hold... Sådan ser ekspertens hold ud Sport og Spil Godt bud, hvis du vil satse: - Drop to jokere!

CHAMPAGNOLE (Ekstra Bladet): Der brændte en ild i ham. Det var tydeligt at se. En vilje, en determination, som kun eneren kan oparbejde. En ‘crack’ kalder man en gut som Søren Kragh Andersen i Frankrig. En specialist, en favorit, en vinder.

‘Andersen, quel crack’, lød det i et ordspil med danskerens mellemnavn i sportsavisen L’Équipe, da han vandt sin karrieres første Tour-etape sidste lørdag i Lyon. ‘Un crack du solo’, erklærede Tourens pressetjeneste, da han fredag vandt etape nummer to.

Solo-Søren. For anden gang kørte han alene fra dem alle sammen. Fandt momentet, som alle ledte efter, og tøvede ikke, da han fandt det. På vejen ind mod stregen i Champagnole sporede man usikkerhed hos den 26-årige fynbo, og han brølede med et raseri, der kunne forveksles med desperation, ad tidtageren på motorcyklen. Hvor lang tid har jeg? Når jeg det?

- Skulle jeg spurte til stregen eller hvad? Jeg prøvede at få bekræftet hvor stort et hul, jeg havde slået, forklarede Søren Kragh Andersen senere.

- Heldigvis fortalte han mig med en kilometer tilbage, at jeg godt kunne forberede mig på at fejre sejren. Jeg er lykkelig for den, og jeg er overrasket.

- Nu skal jeg prøve at nyde de sidste to dage i Tour de France. Det, jeg oplever her, er grunden til, at jeg kører på cykel. Det her er utroligt.

Foto: Linda Johansen Cykling Verdensmesterens kone: Derfor arbejder jeg ikke

Den danske stjerne vandt for anden gang en etape i årets Tour de France. Foto: Ritzau Scanpix
Den danske stjerne vandt for anden gang en etape i årets Tour de France. Foto: Ritzau Scanpix
 

To etapesejre i Tour de France på en uge. Den første var planlagt og blev opnået med brillant teamwork og vinderinstinkt. Den anden var en overraskelse, fortalte han. Da han kørte ud fra Bourg-en-Bresse fredag eftermiddag var han hjælperytter og målet var en etapesejr til Sunweb-sprinteren Cees Bol.

I finalen var Bol ingen steder at se.

- Pludselig sad vi en stor gruppe i front. Alle de stærke ryttere var der, og jeg måtte tilpasse mig situationen, fortalte Søren Kragh Andersen.

- Jeg måtte ændre min indstilling fra at skulle hjælpe Cees Bol til at gå efter det selv. Jeg havde Nikias Arndt med mig, og vi aftalte, at jeg skulle angribe, og at han skulle være klar i spurten.

- Jeg fandt så igen det perfekte moment. Sejren i Lyon gav mig selvtillid, og det var derfor, jeg angreb. Jeg led, men jeg vidste, at det gjorde de andre også, og det gav mig bare endnu mere selvtillid, sagde Kragh Andersen. 

- Nu skal jeg holde fokus på at gøre de rigtige ting i min træning, som jeg har gjort det op til Touren. Det bliver en udfordring for mig at holde det fokus i resten af sæsonen.

‘Un rouleur de premier rang’, kalder Tour-arrangør ASO ham. En førsteklasses rytter af den slags, der kan skyde af sted i dét ene rigtige sekund, hvor der er plads og mulighed, og derfra bare blive ved og ved og holde verdens bedste bag sig. 

‘Andersen, quel crack’. Andersen fra Strib. Sikke en vinder.

Så ruller 2. division igen, og Ekstra Bladet sender samtlige 14 kampe i hver eneste runde. Køb adgang her (+) for kun 49 kroner om måneden.

To fingre i vejret for to etapesejre i årets Tour de France til danskeren. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix Cykling Kæmpe triumf: Søren Kragh Andersen vinder ny Tour-etape

Søren Kragh Andersen skyder først over stregen på anden gang på en uge i verdens største cykelløb. Foto: Thibault Camus/Reuters Cykling Fatter ikke egen triumf: - Holy shit

16 kommentarer
Vis kommentarer