Dansker vraget til Touren: Det ville alligevel ikke blive sjovt

Jesper Hansen får ikke debut i Tour de France i denne omgang, men til gengæld regner Astana-rytteren med at være knivskarp til Vuelta a España

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup

GRINDSTED (Ekstra Bladet): Allerede da han i november var til sin første samling med Astana i Toscana blev Jesper Hansen stillet en plads i Tour de France i udsigt, men håbet om debut i verdens største cykelløb smuldrede, jo tættere det kom på.

Søndag konkluderede Hansen ved DM i Grindsted, at han ikke skal med ud fra den kendsgerning, at han endnu ikke har fået besked om det fra holdet.

- Jeg havde jo nok hørt noget, hvis det er meningen, at jeg skal stå klar i Düsseldorf på tirsdag, sagde Hansen efter linjeløbet, hvor han med sin spinkle statur ikke kunne gøre sig gældende i den stærke vind og den flade rute.

- Jeg er ikke skuffet, for jeg har ikke været godt kørende efter Giro d'Italia. Jeg har været meget træt, og det ville alligevel ikke blive sjovt at køre Touren, når jeg ikke er klar til det.

- Jeg vil hellere blive helt klar igen og så køre Vuelta a España i august, sagde Jesper Hansen.

Astana har offentliggjort navnene på syv af de ni ryttere, der skal køre Tour de France. De sidste to er utvivlsomt den nykårede italienske mester Fabio Aru og den nybagte far Jakob Fuglsang.

Tour de France begynder i Düsseldorf på lørdag og slutter i Paris 23. juli. Ud over Fuglsang stiller Lars Bak (Lotto-Soudal) og Michael Valgren (Astana) til start.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere