Danskere imponerer med fart på enkeltstart i Schweiz

Søren Kragh Andersen og Kasper Asgreen sluttede i top-5 på lørdagens enkeltstart på 1. etape i Schweiz Rundt

Både Søren Kragh Andersen (billedet) og Kasper Asgreen startede Schweiz Rundt i flyvende form. Foto: Benoit Tessier/Ritzau Scanpix
Både Søren Kragh Andersen (billedet) og Kasper Asgreen startede Schweiz Rundt i flyvende form. Foto: Benoit Tessier/Ritzau Scanpix

Der var flotte danske præstationer på 1. etape i etapeløbet Schweiz Rundt lørdag.

Her leverede både Søren Kragh Andersen (Sunweb) og Kasper Asgreen (Quick Step) høj fart på etapens enkeltstart og var begge blot omkring to sekunder fra vinderen.

Rohan Dennis (Bahrain-Merida), der er lidt af en specialist i enkeltstart, var hurtigste rytter på de 9,5 kilometer i Langnau.

Rohan Dennis' tid lød på 10 minutter og 50,23 sekunder, og de to danskere var altså tæt på og sluttede på henholdsvis fjerde- og femtepladsen.

Michael Mørkøv (Quick Step) sluttede enkeltstarten af som sidste rytter, der blev sendt afsted.

Den 34-årige dansker, der er en tro væbner, når Elia Viviani skal sættes i scene til en spurt, lagde fornemt ud, men sluttede langt tilbage.

Michael Valgren (Dimension Data) var 34 sekunder efter Rohan Dennis.

Etapeløbene i øjeblikket bliver for mange ryttere kørt med forberedelse til Tour de France i baghovedet.

Mens Critérium du Dauphiné er inde i sin afgørende fase med sidste etape søndag, så blev Schweiz Rundt skudt i gang lørdag.

Her blev Maciej Bodnar (Bora) og Michael Matthews (Sunweb) henholdsvis nummer to og tre på enkeltstarten og må altså se Rohan Dennis køre i førertrøjen på anden etape.

Løbet rundt i Schweiz rummer ni etaper og slutter søndag 23. juni.

Allerede søndag skal rytterne ud på en etape med flere stigninger, når 159 kilometer skal tilbagelægges på en rute, der køres igennem tre gange i Langnau.

Sarah Mahfouds modstander havde et foto-id med i lufthavnen. Hun skulle dog bruge et pas for at komme til Danmark, men det havde hun ikke med. Her er et billede fra hendes seneste kamp. Foto: Claus Bonnerup Boksning - 15. jun. 2019 - kl. 18:07 Dramatisk udvikling: Bokser stoppet i lufthavnen
Se også: Kæmpe succes: Fuglsang erobrer den gule trøje
Dengang følte jeg, at jeg var ved at miste det hele. Mit liv passerede nærmest for mig. Det eneste, jeg kunne gøre, var, at blive ved med at kæmpe - og det var det, der gjorde, jeg overlevede, siger Jeppe Morell. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Dansk topbokser svævede mellem liv og død

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere