Danskere med stor andel i sejr

Kasper Asgreen og Michael Mørkøv var på hårdt arbejde, da Julian Alaphilippe vandt i Italien

Alaphilippe vandt igen igen. Foto: Ritzau Scanpix/ MARCO BERTORELLO
Alaphilippe vandt igen igen. Foto: Ritzau Scanpix/ MARCO BERTORELLO

En Quick-Step-rytter kunne mandag juble over sejren på 6. etape af Tirreno-Adriatico, men det var ikke Elia Viviani, som ellers var blandt forhåndsfavoritterne.

I stedet spurtede Julian Alaphilippe sig til sin anden etapesejr i løbet, efter at han også triumferede på 2. etape.

26-årige Alaphilippe slog Davide Cimolai fra Israel Cycling Academy, som blev toer, og Viviani, der kørte over målstregen som nummer tre.

Begge danske holdkammerater, Michael Mørkøv og Kasper Asgreen, havde stor andel i sejren.

Asgreen var med til at hale udbruddet ind. Efter at have været på hårdt arbejde slap han med fire kilometer igen fronten af feltet, da udbryderne blot havde fem sekunder tilbage af forspringet.

Og da det hele skulle afgøres på den sidste kilometer, var Mørkøv med til at sætte farten, før formstærke Alaphilippe tordnede i mål.

Det var næstsidste etape i Tirreno-Adriatico. Tirsdag afsluttes løbet med en enkeltstart på ti kilometer.

Her håber danske Jakob Fuglsang at bevare sin placering i top-3. Efter triumfen på 5. etape søndag røg han op på tredjepladsen, hvor han også er placeret før sidste etape.

Der er 35 sekunder op til sekunder op til Adam Yates (Mitchelton-Scott) på førstepladsen og ti op til tempostærke Primoz Roglic (Jumbo-Visma),

Se også: Tredobbelt verdensmester død - 23 år gammel

Se også: Stor vrede: Porno-cykelhold får sparket

Sport og Spil Chris Anker: Jeg glæder mig til at få hår på benene

Michael Valgren i aktion i dette års Tour de France. Foto: AP. Sport og Spil Gulddrengen Valgren scorer kassen: Så meget tjener de danske stjerner

0 kommentarer
Vis kommentarer