DCU-formand i kovending: - Vi forhandler stadig

Formanden i DCU, Henrik Jess Jensen, er fast besluttet på, at Jesper Worre endnu ikke er opsagt som løbsdirektør for PostNord Danmark Rundt, selvom DCU's direktør mener noget andet

Henrik Jess Jensen vender på en tallerken og fortæller, at han stadig er åben for en aftale med Jesper Worre. Foto: Ernst van Norde
Henrik Jess Jensen vender på en tallerken og fortæller, at han stadig er åben for en aftale med Jesper Worre. Foto: Ernst van Norde

Historien om Jesper Worres opsigelse som løbsdirektør for PostNord Danmark Rundt vil ingen ende tage. Og nu tager sagen en ny drejning.

Efter søndagens DCU-kongres kunne formand Henrik Jess Jensen nemlig afsløre, at Worre muligvis alligevel ikke er færdig i unionen. På trods af, at DCU's direktør, Martin Elleberg Petersen, i sidste uge meldte klart ud, at Worre ikke har en fremtid i DCU:

- Vi forlænger ikke aftalen med Jesper Worre. Vi vil noget andet, sagde Martin Elleberg Petersen, der i bestyrelsesreferatet fra 2. juni orienterede bestyrelsen om lige præcis det.

Men sådan har Henrik Jess Jensen det altså ikke.

- Jeg tror egentlig gerne, at vi vil bede om taletid, når vi har lukket aftalen med konsulenten, men den står stadigvæk åben, så vi forhandler fortsat, siger Henrik Jess Jensen til Ekstra Bladet.

Han vil ikke forholde sig til sin direktørs udmelding.

- Jeg kan jo kun sige, hvad jeg siger. Jeg har det sådan, at indtil en aftale er underskrevet, så er den åben, siger han. Så længe der ikke er et udspil, der er underskrevet, så er der en mulighed, og det er jo det der med fortrolighed, uddyber DCU-formanden.

- Så Jesper Worre er ikke helt færdig endnu i DCU-sammenhæng?

- For mig er det som sagt sådan, at så længe en aftale ikke er underskrevet, så er den ikke lukket. Jeg afventer, at der kommer underskrift på en endelig aftale, gentager Henrik Jess Jensen.

Forvirringen er dermed endnu total. Er Jesper Worre fyret af DCU, eller er han stadig en del af organisationen?

Styrmand Bech har taget hyre som lods på fodboldflagskibet i Esbjerg efter en ni måneder lang familietur på de syv have - og besøg på fem kontinenter. Foto: Sport og Spil Troels Bech: - Hvem fanden kan leve med det?

Dommer Peter Kjærsgaard havde stort pres på sig i kampen mellem AaB og FC Midtjylland Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Sport og Spil - Fløjtede i øst og vest

Se også: DCU-formand reddet

Se også: Kyllingen om DCU: Syg ledelseskultur

4 kommentarer
Vis kommentarer