Den var ny: Tinkov på knæ for udgået Froome

Russeren i ny rolle: Beklager sine lidt for aggressive tweets onsdag

Chris Froome havde en forfærdelig dag på onsdagens etape. Se sammendrag her. (Video: SNTV)

Chris Froome blev eftertrykkeligt sat på plads af Astana-duoen Mikel Landa-Fabio Aru på onsdagens væmmelige Vuelta-etape.

Briten var kommet til Spanien for at vinde sin anden Grand Tour i træk efter Tour-triumfen i juli, men etapen onsdag afslørede, at det bestemt ikke ville blive tilfældet.

Og det morede Oleg Tinkov, der via sin altid aktive Twitter-profil lod sin omverden vide, at det glædede ham, at Froome ikke kunne sidde med.

Gennemgående var han tilfreds med at kunne svare igen til de kritikere, der var ude efter Alberto Contador i Tour de France, hvor spanieren havde det svært - kort tid efter sin sejr i Giro d'Italia. Nu kørte Froome skidt, hvilket bare understregede, at det er svært at vinde to af de store løb i træk.

Men det viste sig snart, at Froome kørte langsomt af en grund. Manden var skadet. En brækket knogle i foden meget tidligt på etapen satte ham tilbage, og efter en scanning torsdag morgen valgte han at trække sig fra løbet.

Chris Froome havde en forfærdelig dag på onsdagens etape. (Foto: SNTV) Cykling - 3. sep. 2015 - kl. 10:53 Foden brækket: Forpint Froome færdig i Spanien

Det fik Tinkov ud i en uvant rolle: Den undskyldende.

- Undskyld Chris @chrisfroome for mine tweets om din kørsel i går, selvfølgelig vidste jeg ikke, at du havde brækket foden. God bedring - og vi ses igen til TDF16 (Tour de France, red.) snart, skriver russeren.

22 kommentarer
Vis kommentarer