Annonce:
Annonce:

Det danske banelandshold vinder EM-sølv

Danmarks landshold i 4000 meter holdforfølgelsesløb endte med sølv i finalen ved EM i banecykling

Carl-Frederik Bevort, Tobias Aagaard, Rasmus Lund og Robin Skivild lykkedes ikke med at forsvare de danske EM-guldmedaljer. Foto: John Macdougall/Ritzau Scanpix
Carl-Frederik Bevort, Tobias Aagaard, Rasmus Lund og Robin Skivild lykkedes ikke med at forsvare de danske EM-guldmedaljer. Foto: John Macdougall/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Cykling

Danmark er ikke længere forsvarende europamester i 4000 meter holdforfølgelsesløb i banecykling for herrer.

Fredag blev det danske banelandshold, som vandt EM sidste år, skubbet af tronen af Frankrig i dette års finale.

Carl-Frederik Bévort, Tobias Aagaard, Robin Skivild og Rasmus Lund startede ellers godt, men måske også for godt.

For Frankrig havde mere at skyde med til sidst, og så blev det altså til EM-triumf og guld for Quentin Lafargue, Benjamin Thomas, Valentin Tabellion og Thomas Denis.

- Det er selvfølgelig fedt at få sølv, men i momentet er det skuffende, siger Robin Skivild til DR Sporten.

- Det er en fed placering, så vi kan være stolte. Det er mit første EM, så det er stort at blive nummer to, selv om jeg havde sat næsen op efter guld.

Danmark lagde godt ud anført af Robin Skivild, som tog den første føring og derefter slog ud efter 700 meter. Efter en kilometer var danskerne cirka 0,4 sekunder foran.

Halvvejs var forspringet det samme, men Frankrig begyndte at hale ind.

Med 1000 meter tilbage var franskmændene kommet foran med et lille halvt sekund, og så var det op til Rasmus Lund at sørge for et dansk comeback med en monsterføring til sidst.

Men gassen var gået lidt af den danske ballon, og det franske forspring blev større og større. Frankrig endte med at være lidt over et sekund hurtigere end Danmark, som dermed endte med sølv.

Inden finalen mellem Danmark og Frankrig dystede Italien og Storbritannien om bronzemedaljerne, som briterne for andet EM i træk endte med.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: