- Det er et sygt system!

Uden at nogen løfter et øjenbryn har kampen mod doping antaget absurde dimensioner, idet dopingbrugere nu straffes dobbelt og risikerer at blive gældsat på livstid

Michael Rasmussen er Ekstra Bladets faste cykelsportskommentator og har i den egenskab dækket Tour de France i Frankrig de seneste seks år. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Michael Rasmussen er Ekstra Bladets faste cykelsportskommentator og har i den egenskab dækket Tour de France i Frankrig de seneste seks år. Foto: Tariq Mikkel Khan.

I midten af 1990’erne boede jeg som ung mountainbikerytter i et par år ved en østrigsk familie nær Innsbruck, hvor jeg trænede og levede som professionel, før jeg rykkede sydpå til Italien. Faderen i huset, Ernst Denifl, var østrigsk landsholdsrytter og deltog ved OL i Atlanta i 1996.

Hans søn Stefan var syv år, da jeg lærte ham at kende. Han var en talentfuld, ihærdig gut med store drømme om at blive professionel cykelrytter. 

I dag er Stefan Denifl udstødt af cykelsporten, dømt to gange for den samme forseelse og vil formentlig være dybt forgældet resten af sine dage. Dertil har han udsigt til at skulle afsone en fængselsstraf.

Stefan Denifl var klient hos doktor Mark Schmidt, som i 2019 blev afsløret i politiefterforskningen Operation Aderlass som den centrale figur i et bloddopingnetværk i skisport og cykelsport.

Denifl havde bloddopet sig for at nå sine mål som cykelrytter. Sin største sejr høstede han i 2017 på bjergetapen til Los Machucos i Vuelta a España, hvor han slog Alberto Contador.

Han snød, og bliver man afsløret, er der en pris at betale. Det vidste Stefan Denifl selvfølgelig udmærket. Men han kunne ikke vide, at kampen mod doping ville antage så absurde dimensioner, at en lille fisk i det store spil skal straffes dobbelt og have hele sin tilværelse ødelagt.

Fire års karantæne lød dommen i sportens retssystem. Det er reelt en livstidsstraf. Ingen kan stå uden for løb og organiseret træning i fire år og så få en ny kontrakt. Der er ganske enkelt ingen, der vil hyre en sådan rytter. Det er prisen.

En ung Stefan Denifl fejrer sin førertrøje som bedste østriger i Østrig Rundt i 2010. Foto: AP Photo/Kerstin Joensson/Ritzau Scanpix
En ung Stefan Denifl fejrer sin førertrøje som bedste østriger i Østrig Rundt i 2010. Foto: AP Photo/Kerstin Joensson/Ritzau Scanpix
 

Denifl blev straffet i det system, hvor han havde snydt, men han blev så også tiltalt i det civile retssystem for ‘sportsligt bedrag’. Det har netop kostet ham to års fængsel, hvoraf otte måneder er ubetinget. Og så skal han betale en bøde på 2,6 millioner kroner. Det er givetvis i omegnen af fire års løn, da han var cykelrytter.

Han kørte for Aqua Blue-holdet, da han vandt på Los Machucos. Holdet og dets sponsorer fik maksimal eksponering i kraft af Denifls sejr. Den gevinst, holdet opnåede, kan ikke trækkes tilbage. Det samme gælder for arrangøren af Vueltaen, hvis sponsorer den dag nød godt af det fantastiske cykelløb, som tilskuerne og seerne fik at se.

Hvem er det egentlig, han i strafferetslig forstand har snydt?

Sagen er et udtryk for et vanvittigt skred i kampen mod doping. Der sker en sammenblanding af strafferet og sportsret, som i kølvandet efterlader nogle mennesker helt uden eksistensgrundlag og straffet langt hårdere, end nogen kunne forudse.

Det er nogle år siden, jeg senest har været i kontakt med Ernst og Stefan, men jeg ved, at ingen i familien bare lige hiver et par millioner op af lommen for at bringe ham på fode igen. Sandsynligheden taler for, at han vil være forgældet resten af livet, for med en fængselsdom på cv’et er det næppe et højtlønnet job, han kan nære håb om at få.

Denifls sag understreger, at antidopingsystemet straffer vilkårligt. Det erklærede mål for det internationale antidopingagentur WADA er at skabe en ‘level playing field’, at sikre lige vilkår for alle atleter. Men den ambition gælder ikke dem, der træder ved siden af.

Det burde den gøre. Antidopingsystemet burde sikre ensartede, rimelige sanktioner, men her - og i talløse andre tilfælde - kommer hensynet til den ukrænkelige kamp mod doping før almindelig anstændighed og retfærdighed.

Cykling - En strakt langemand lige i ansigtet på Riis og Seier

Jakob Fuglsang på vej op ad den mytiske Stelvio-stigning i Giro d'Italia i år. Han sluttede på en samlet sjetteplads i løbet. Foto: Luca Bettini  / AFP / Ritzau Scanpix. Cykling - Der er ingen, der kan tage over

Er det helt slut nu? Foto: Lars Poulsen Michael Rasmussen - Fiaskoen er fuldendt!

Kæresten Urska er selv mester i enkeltstart i hjemlandet. Hun fører som regel ordet, mens han lader pedalerne tale. Foto: Michael Steele/Getty Images Cykling Kæresten fører ordet - og havde forudset triumfen

Foto: Thibault Camus/Ritzau Scanpix Cykling Rasmussen: Fandeme smukt

219 kommentarer
Vis kommentarer