Det er jo vanvid: Ny Tour-etape med voldsom afslutning

En ny stigning, der 100 meter fra mål stiger med 24 procent, kommer formentlig på Tour-programmet næste år

Fabio Aru kom i 2017 først på toppen af La Planche des Belles Filles. Er italieneren med i 2019-udgave af Touren, vil han skulle fortsætte efter målstregen, dreje til veenstre og så forcere et stykke med stigning op til 24 procent. Foto: Christophe Ena/AP/Ritzau Scanpix
Fabio Aru kom i 2017 først på toppen af La Planche des Belles Filles. Er italieneren med i 2019-udgave af Touren, vil han skulle fortsætte efter målstregen, dreje til veenstre og så forcere et stykke med stigning op til 24 procent. Foto: Christophe Ena/AP/Ritzau Scanpix

Vilde afslutninger på stigninger, der snarere kan beskrives som mure har været forbeholdt Giro d'Italia og Vuelta a España i Grand Tour-sammenhæng.

Her har Tour de France været langt mere konservativ - men det slutter næste år.

I hvert fald hvis vi skal tro Stephane Boury, der er ansvarlig for etape-afslutningerne i verdens største cykelløb.

Torsdag var han nemlig taget i marken og sendte et par tweets ud fra sin recognoscering.

- Her overvejer vi en ny afslutning for TDF 2019 ... en passage på 24 procent ... 100 meter fra målstregen ... Det bliver noget af et show, skriver Boury og ledsager teksten af sin notesbog og et målehjul.

På det næste har han skrevet på notesbogen: '2019. Touren er under konstruktion ... i al hemmelighed'.

Helt så hemmeligt er det nu ikke, når han vælger at offentliggøre det. Og det fik naturligvis straks den franske tv-station France Bleu til at iværksætte en eftersøgning af bemeldte stigning.

Det skulle således dreje sig om en ny opkørsel til skisportsstedet La Planche des Belles Filles. Netop nu er det en ikke asfalteret vandresti, der kommer på venstre hånd kort efter den nuværende målstreg, der har været benyttet i 2012, 2014 og 2017 med henholdsvis Chris Froome, Vincenzo Nibali og Fabio Aru som vindere.

Den nuværende afslutning er ganske stejl på de sidste 200 meter, der stiger med 14 procent, men med den nye tilføjelse bliver finalen altså endnu hårdere.

Den overordnede rute bliver præsenteret til oktober - formentlig med La Planche des Belles Filles på kortet.

Se også: Dansk cykel-profil afslører overraskende planer

Se også: Lars Bak skifter hold: Vil hjælpe Valgren

Se også: Vanvittige scener i etapeløb: Motorcykel pløjer fire ryttere ned

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere