- Det har været det smukkeste Tour de France

Angrebsivrige ryttere har været med til at gøre Tour de France 2019 til noget specielt, mener løbsdirektør

Prudhomme (tv.) er tilfreds med årets løb. Foto: MARCO BERTORELLO/Ritzau Scanpix
Prudhomme (tv.) er tilfreds med årets løb. Foto: MARCO BERTORELLO/Ritzau Scanpix

Tour de Frances løbsdirektør, 58-årige Christian Prudhomme, har været fascineret af årets udgave af det prestigefyldte etapeløb, som i hans øjne har overgået de øvrige løb, der er kørt siden 2007, hvor han blev løbsdirektør.

Det siger han ifølge det belgiske sportsmedie Sporza.

- Det har været det smukkeste Tour de France, imens jeg har siddet i jobbet. Det har været tre ekstraordinære og uforglemmelige uger.

- Vi har haft nogle gode etaper, og vi har haft mange ryttere med modet til at angribe.

- Her tænker jeg på Julian Alaphilippe, Thibaut Pinot, Egan Bernal og Wout van Aert. Jeg håber, at vi vil se den samme angrebsiver i fremtiden, siger Prudhomme.

Det mest rørende øjeblik for Tour-direktøren var starten på løbet, da den femdobbelte Tour de France-vinder Eddy Merckx bidrog til åbningsfesten i Bruxelles.

- Starten med Eddy Merckx vil jeg aldrig glemme. Fansene stod langs vejen og blev bevægede med tårer i øjnene, da han kørte forbi.

- Jeg kommer også til at huske glæden hos Egan Bernal, da han iklædte sig den gule førertrøje, og jeg vil huske Pinots tårer, da han trak sig fra løbet med en skade.

- Og så man ikke glemme Julian Alaphilippe, og de følelser han viste, da han klarede at forsvare den gule førertrøje i lang tid, siger Prudhomme.

Alaphilippe forsvarede overraskende trøjen helt frem til tredjesidste etape, før colombianske Egan Bernal overtog trøjen, som han beholdt frem til Paris.

Jakob Fuglsang styrtede flere gange under årets Tour de France og udgik fra en placering som nummer ni. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT Cykling - 29. jul. 2019 - kl. 13:03 Hård dom fra udlandet: Brokkerøven Fuglsang er et flop
Mads Würtz var i karambolage med et kamera. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix Cykling - 29. jul. 2019 - kl. 09:59 Dansker-drama på sidste etape: - Fjols
Cykling - 28. jul. 2019 - kl. 22:25 Kyllingen løfter sløret: - Det taler de om

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere