Det store bluffnummer fortsætter

De professionelle hold betaler svimlende summer hvert år for at holde UCI’s antidopingprogram kørende, selv om det er åbenlyst, at det biologiske pas ikke virker, skriver Michael Rasmussen

Det professionelle felt pumper millioner og atter millioner af kroner i det biologiske pas, men det virker ikke, mener Michael Rasmussen. Foto: Christophe Ena/AP/Ritzau Scanpix
Det professionelle felt pumper millioner og atter millioner af kroner i det biologiske pas, men det virker ikke, mener Michael Rasmussen. Foto: Christophe Ena/AP/Ritzau Scanpix

Ovre på Fyn må de driftige folk bag Riwal Readynez-holdet i disse dage ærgre sig over den pris, de har måttet betale for at få status som professionelt team og dermed adgang til at køre de største løb på kalenderen.

100.000 euro – cirka 750.000 kroner – koster det for Riwal at være med i det biologiske pas, som den internationale cykleunion, UCI, anser for at være løsningen på sportens evige dopingproblem.

Riwal Readynez har i sin første sæson som prokontinentalhold et minimalt budget på 15 millioner kroner, så at skulle slippe hvad der svarer til tre rytterlønninger på noget, der ikke virker, må virkelig skære i hjertet.

For det virker ikke. Det biologiske pas er et bluffnummer, som skal få hele verden til at tro, at det ikke kan lade sig gøre at dope sig uden at blive opdaget. Det er en illusion, og det stod klart, da den østrigske skiløber Max Hauke onsdag blev taget på fersk gerning under en blodtransfusion under det igangværende VM i Østrig.

De levende billeder af ham med nålen i armen gik verden rundt. Det var ikke det biologiske pas, der fældede ham. Det var politiet, som forinden havde foretaget en stribe ransagninger og havde anholdt flere personer. Hauke og flere andre skiløbere kunne ikke gøre andet end at tilstå bloddoping.

Kyllingens kommentar fortsætter under billederne

Den østrigske skiløber Max Hauke blev onsdag filmet under en politiransagning, da han sad med nålen i armen og var i færd med at bloddope sig selv. Dette billede er taget ved vinter-OL i Pyeongchang sidste år. Foto: Ritzau Scanpix.
Den østrigske skiløber Max Hauke blev onsdag filmet under en politiransagning, da han sad med nålen i armen og var i færd med at bloddope sig selv. Dette billede er taget ved vinter-OL i Pyeongchang sidste år. Foto: Ritzau Scanpix.

Michael Rasmussen langer ud efter det biologiske pas. Foto: Olivia Loftlund
Michael Rasmussen langer ud efter det biologiske pas. Foto: Olivia Loftlund
 

Det ville være naivt at forestille sig, at Hauke midt under et VM skulle have bloddopet sig for første gang. Det har han uden tvivl prøvet mange gange før uden at blive opdaget. Det biologiske pas har altså ikke fået alarmklokkerne til at ringe i det internationale skiforbund, som i øvrigt har danske Rasmus Damsgaard ansat som en fremtrædende antidopingekspert.

I cykelsporten er det biologiske pas ikke en større succes. Fra tid til anden bliver en lille spansk rytter kørt over af det enorme system, som så kan bryste sig af at have afsløret en styg dopingsynder. Det påfaldende i, at det biologiske pas ikke synes at kunne fælde nogen, der bare engang imellem vinder et cykelløb, hæfter ingen sig ved.

Ifølge UCI kostede det cirka 43 millioner kroner at holde antidopingprogrammet kørende i 2013. Det er næppe blevet billigere siden da, så man kan med rimelighed anslå, at det nu koster op mod 50 millioner kroner om året at drive det biologiske pas.

Det er penge, som de professionelle hold betaler, og der er ingen, der protesterer. Ingen ved deres fulde fem vil kritisere systemet, for det vil straks blive opfattet som en accept af doping. Påstanden om, at det biologiske pas er sportens redning, er gentaget så ofte, at det er blevet en sandhed, som ingen tør betvivle.

I bedste fald virker det biologiske pas præventivt. I værste fald er det bare en pengemaskine, som sikrer en masse mennesker en indtægt og kun har det mål at holde forretningen kørende.

For det har uvurderlig værdi for sporten at holde myten om det biologiske pas i live. Forestillingen om, at man omsider har et våben, der kan vinde kampen mod doping, øger sportens troværdighed og tiltrækker sponsorer. Man snyder bare folk ved at opretholde denne illusion.

Og snyd er jo netop, hvad man ønsker at komme til livs. Politiet og ’whistleblowers’ er langt bedre til at afsløre dopingsyndere, end det biologiske pas er. I stedet for at brænde millioner og atter millioner af på et fejlslagent antidopingprogram, burde sporten takke ’whistleblowers’ og give dem en ny chance frem for at udstøde dem på livstid.

Det ville gøre større forskel i kampen mod doping, end det biologiske pas nogensinde kommer til.

Se også: Cykling-opturen fortsætter: Kæmpesejr til dansk stjerneskud

Se også: Ukendt dansker scorer kontrakt på storhold: - Drøm bliver til virkelighed

Se også: Undres over dansk stjernes kæmpe transfer: - Det handler om penge

Se også: Tidligere dansk toprytter var døden nær: Reddet af motionister

Danskeren leverede en historisk triumf. Foto: AP/MARCEL VAN HOORN Cykling - 15. apr. 2018 - kl. 18:55 Ekstatisk Valgren efter triumf: Det er Danish Dynamite!

52 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere