'Det var en selvmordsmission'

Ekstra Bladets cykelekspert, Michael Rasmussen, er ikke misundelig på de tre ryttere, der blev snydt af sprinterne på 4. etape efter et langt udbrud

Michael Rasmussen evaluerer 4. etape

Tour de Frances 4. etape blev helt som forventet en kamp mellem sprinterne, som italienske Elia Viviani i sidste ende trak sig sejrrigt ud af.

Inden da forsøgte tre mand sig med et udbrud fra første kilometer på den 213,5 kilometer lange etape. Det kan undre med tanke på, at det sjældent går godt for de små udbrud, når sprinterholdene har sat sig for at køre om sejren.

Ekstra Bladets cykelekspert, Michael Rasmussen, kan da også godt forstå, hvis tv-seerne ryster lidt på hovedet.

- Jeg har også spurgt mig selv rigtig mange gange, hvorfor folk gider, men det kommer nok an på, hvor man er i cykel-hierarkiet. To af dem, der sidder derude, kommer fra Wanty (Wanty-Gobert red.). De er jo med på et wildcard og skal ud og retfærdiggøre deres tilstedeværelse i løbet, siger han og tilføjer:

- Men der var måske ikke lige nogen grund til, at de var to mand af sted på den selvmordsmission.

Artiklen fortsætter under billedet ...

- Der var måske ikke lige nogen grund til, at de var to mand af sted i den selvmordsmission, mener Michael Rasmussen om Wanty-Goberts lykketogt. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/Ritzau Scanpix
- Der var måske ikke lige nogen grund til, at de var to mand af sted i den selvmordsmission, mener Michael Rasmussen om Wanty-Goberts lykketogt. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/Ritzau Scanpix
 

Se også: Tromlet af fransk tv: - Vanvittigt respektløst

- Gudskelov ikke så mange
Michael Schär (CCC) og de to Wanty-Gobert-ryttere Frederik Backaert og Yoann Offredo blev da også opslugt af feltet, da rytterne nærmede sig målbyen Nancy. Og Michael Rasmussen misunder ikke de tre lykkeriddere.

- Der har siddet 173 mand derude og tænkt: 'Puha, godt det ikke var mig, der kom derud og sidde'. Og så har der siddet de tre og tænkt: 'Satans også, at det blev mig', siger Michael Rasmussen om etapen, som han ikke tørster efter flere af.

- Det var en etape, som vi gudskelov ikke har så mange af, men som jo også er en del af cykelsporten. Der er naturligvis de her lange transportetaper op gennem Nordfrankrig, hvor der ret beset ikke sker en skid.

- Den var helt efter cykelsportens ABC, hvor der kører et udbrud af sted. Der var absolut ikke nogen, der havde travlt med at hente dem, og så sidder de derude, mens sprinterholdene holder dem i kort snor hele dagen, siger Michael Rasmussen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sprinterne kørte om sejren til sidst. Foto: CHRISTIAN HARTMANN/Ritzau Scanpix
Sprinterne kørte om sejren til sidst. Foto: CHRISTIAN HARTMANN/Ritzau Scanpix
 

Trætheden kan mærkes
Udbryderne fik godt og vel tre minutter ned til feltet. Mere ville sprinterholdene ikke lade dem slippe af sted i sidevinden på 4. etape.

- De har jo ikke kørt sig selv helt i hegnet, for de ved jo hurtigt, om feltet lader dem køre eller ej. De kunne godt have givet de tre mand ti minutter, men der var ingen, der havde lyst til at give dem så meget, for så var jagten blevet hårdere. Og det var blevet mere hektisk for dem at køre dem ind i den sidevind, der var, siger Michael Rasmussen og understreger, at etapen har kostet kræfter hos de fleste ryttere.

- Det kan godt være, det ser nemt ud på papiret, men det har været jævnt irriterende hele dagen på grund af sidevinden. Det er ikke en dag, der laver tidsforskelle, men trætheden kan mærkes i kroppen, siger han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

 

TOP OG FLOP


Michael Rasmussen udpeger TOP og FLOP efter hver etape. Vinderholdet hyldes efter 4. etape, mens danskerne skal til at holde sig på cyklen.

 

Etapens TOP: Deceuninck - Quick-Step

Michael Rasmussen er imponeret over Deceuninck - Quick-Steps sejr. Foto: GONZALO FUENTES Ritzau Scanpix
Michael Rasmussen er imponeret over Deceuninck - Quick-Steps sejr. Foto: GONZALO FUENTES Ritzau Scanpix

- Det, de leverer, er imponerende. De er oven i købet i stand til at spare Asgreen, der er den største motor på holdet, og samtidig leverer de så flot et tog

- Det var en textbook-version af et leadout-tog, det Quick-Step leverede. Det var fra side et i manualen. Det så afsindigt godt ud. Og så er det jo en fornøjelse at se den gule trøje sidde og føre, til der mangler 850 meter og så efterfølgende se Dannebrog lukke op. Og så gjorde Viviani det jo bare færdigt. Sindssygt flot arbejde af Quick-Step.

- Der er helt sikkert flere etapesejre i dem. Viviani har nok ikke vundet sin sidste etapesejr - og det har Alaphilippe heller ikke.

Etapens FLOP: Det danske lazaret

Magnus Cort blev tredje dansker, der pådrog sig skader i forbindelse med et styrt. Han slap dog med en brækket finger. Foto: Claus Bonnerup
Magnus Cort blev tredje dansker, der pådrog sig skader i forbindelse med et styrt. Han slap dog med en brækket finger. Foto: Claus Bonnerup

- Det må være danskernes rekordliste i lægeteltet. Den er ved at være lidt dårlig den rekordliste. Det handler jo også om held, men Kasper Asgreen var nok selv skyld i det, da han kørte ind i en helle. Der var 175 andre ryttere, der kørte uden om. Så på den måde kan man selv være skyld i styrt, og andre gange er man bare møguheldig.

- Det er ærgerligt, at det er tredje dag i træk, at en dansker skal i lægevognen. Det er lidt uheldigt. Der er jo flere danskere til start, så det er naturligt, at flere er involveret i uheld, men det behøver jo ikke at være så mange.

- De glemmer det hurtigt. Det er et problem, hvis det er brækkede knogler, men ellers er automatreaktionen jo at finde cyklen og komme op på den igen. Der er ingen, der får psykiske traumer af at ryge en tur i asfalten. Det har de prøvet før, inden de kom.

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere