Direktør om corona-karantæne: - Mørkøv har det fint

Det er kun ydre omstændigheder, der gør, at Michael Mørkøv i øjeblikket sidder isoleret på sit hotelværelse i Berlin og i værste fald ikke kommer til at køre parløb ved VM

DCU-direktør Martin Elleberg Petersen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
DCU-direktør Martin Elleberg Petersen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Se professionel top-boksning på lørdag. Køb adgang her

BERLIN (Ekstra Bladet): DCU-direktør Martin Elleberg Petersen rømmer sig lige før interviewet, og straks forklarer han med et smil, at han altså ikke fejler noget.

Det er der øjensynligt heller ingen andre på hotel Vienna House Andels i Berlin, der gør, men den kinesiske coronavirus har alligevel bragt landsholdsrytteren Michael Mørkøv i isolation på et hotelværelse efter hans sene ankomst til Berlin torsdag.

Han kom fra UAE Tour på den arabiske halvø, hvor virussen torsdag lukkede løbet ned og spærrede ryttere, stab og journalister inde på deres hoteller. Det skyldtes, at to italienske medarbejdere på et af holdene blev testet positiv for den frygtede virus.

Mørkøv slap ud i tide, men blev altså fredag morgen henvist til sit eneværelse på hotellet, hvor han har fået leveret mad og fornødenheder og i værste fald skal opholde sig i en længere karantæneperiode.

- Han har det fint, og han siger, at det  jo er mærkeligt, at han skal sidde deroppe helt alene, når han faktisk føler sig glimrende tilpas, siger Martin Elleberg Petersen, som er direktør i Danmarks Cykle Union, DCU.

Artiklen fortsætter under billedet..

Michael Mørkøv er isoleret på dette hotel. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Michael Mørkøv er isoleret på dette hotel. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

- Han fejler altså ingenting, men af sikkerhedsgrunde bliver han holdt væk fra andre, og han kommer derfor heller ikke ned for at spise af buffeten sammen med de andre ryttere på hotellet.

- Vi afventer en beslutning fra myndighederne, som er den internationale cykleunion, VM-arrangørerne og de tyske sundhedsmyndigheder, siger Elleberg Petersen.

- Det kan være, at Michael ikke kommer til at køre parløb søndag, men så har vi en anden stærk rytter, der må køre.

En 14 dage lang karantæneperiode kan være konsekvensen for alle på det store hotel, der ligger kun få hundrede meter fra VM-arenaen Velodrom i den østlige del af Berlin. Fredag var der dog ingen frygt at spore for, at det kommer så vidt.

- Jeg håber da ikke, at vi skal sidde indelukket her på hotellet i 14 dage. Men det er da i øvrigt et fint hotel, så hvis det bliver tilfældet, så tager vi den derfra, siger Martin Elleberg Petersen.

Senere i dag kører Amalie Dideriksen disciplinen omnium i veodromen, og der er i øjeblikket intet, der taler for, at virusfrygten vil øve indflydelse på afviklingen af VM.

Se også: Danmark skal være VM-værter
Se også: Svømmer får otte års karantæne for smadret dopingprøve
Se også: Michael Mørkøv isoleret: Mistanke om virus

0 kommentarer
Vis kommentarer