Dopet Tour-stjernes nedtur fortsætter: Søn får kæmpe straf

Den ene søn er død, og den anden har nu fået en lang karantæne for doping. Den tidligere Tour de France-tre'er Raimondas Rumsas har haft et hårdt liv

Raimondas Rumsas blev nummer tre i Tour de France 2002, men siden er det gået ned ad bakke. Foto: Claus Bonnerup
Raimondas Rumsas blev nummer tre i Tour de France 2002, men siden er det gået ned ad bakke. Foto: Claus Bonnerup

Da Lance Armstrong i 2002 vandt sit fjerde Tour de France, var det foran spanske Joseba Beloki, mens litauiske Raimondas Rumsas endte på tredjepladsen.

Siden har nedturen dog været total for Rumsas, og nu er hans 23-årige søn Raimondas Rumsas Jr. bosat i Italien også røget i store problemer. Tilbage i september blev han uden for konkurrence testet positiv for brug af væksthormonet GHRP-6, og nu er straffen kommet. Det skriver Cycling Weekly.

Det italienske anti-doping-agentur har tildelt 23-årige Rumsas Jr. en karantæne på fire år og otte måneder frem til oktober 2022, mens han også har fået en bøde på symbolske 378 euro eller 2.814 kroner.

Artiklen fortsætter under billederne

Raimondas Rumsas Jr. har fået en karantæne frem til 2022 for sit dopingmisbrug. Foto: All Over
Raimondas Rumsas Jr. har fået en karantæne frem til 2022 for sit dopingmisbrug. Foto: All Over

Se også: OL-guldvinder misser VM: 'Han terroriserer hende'

Se også: Rystet 'Kylling' helt tæt på ballade: Romerlys landede på sæderne

Linus Rumsas døde sidste år. Foto: Altopack-Eppela
Linus Rumsas døde sidste år. Foto: Altopack-Eppela

Se også: Sønnen døde: Nu efterforsker de hans berygtede cykel-far

Se også: Ny cykel-tragedie: Stortalent fundet død i sit hjem

Doping-karantænen til Rumsas Jr. kommer mindre end et år efter, at den yngre bror Linas Rumsas døde under mystiske omstændigheder, hvor der også spekuleres i doping-misbrug.

Og doping ligger i det hele taget til familien. Far-Rumsas var ikke mere end blot lige endt på podiet i Tour de France, da konen Edita i 2002 blev stoppet på vej hjem fra Tour de France, da hun kørte i en bil fyldt med doping - både Raimondas Rumsas og konen blev idømt fire måneders betinget fængsel, selvom Edita påstod, at det var til hendes svigermor.

I 2003 blev den tidligere Tour-stjerne også testet positiv for brug af EPO under Giro d'Italia, men han endte alligevel med at dominere den international cykelscene i flere år.

I forbindelse med den yngste søns død afviste Edita, at sønnerne havde noget med dopingmiljøet at gøre.

- For 15 år siden var vi mand og kone, der elskede hinanden, og som blev beskyldt for alt, der var galt med vores sport. Nu er vi bare et par, der har mistet en søn, men nogen ønsker at skade os, sagde Edita ifølge Cyclingnews.

- Vi vil forklare om de lægemidler, som er blevet beslaglagt, når de synes, at vi fortjener at svare på spørgsmål. Vi talte ikke med drengene om disse ting. Man doper sig simpelthen ikke, sagde Edita.

Raimondas Rumsas Jr., der altså nu er tildelt en lang karantæne, kørte for amatørholdet Palazzago-Fenice. Holdet har siden doping-fundet holdt god afstand til Rumsas Jr. og fortalt, at rytteren kun modtog cykler og tøj fra holdet, men ellers trænede for sig selv.

Se også: Her er de bedste af de dårligste dopingundskyldninger

Se også: Racer-Rolf forklarer sig: Jeg sad i mine egne tanker

- Gitte og jeg brugte meget mere tid på Michael end på hans søskende, selv om vi altid har forsøgt at give børnene lige meget opmærksomhed, indrømmer Søren Valgren, her foran sin kutter Kansas. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Sørens søn leverede kæmpe dansk triumf: Tja, fisker kunne han jo ikke blive

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen