Dopingsag buldrer afsted: Kyler rytter ud af storløb

Giro-rytteren Kristijan Koren er suspenderet af UCI for dopingmistanke. Det samme er Alessandro Petacchi

Kristijan Koren deltog i årets giro

Fire cykelryttere er suspenderet på grund af mistanke om, at de tidligere i karrieren har benyttet sig af doping.

Det skriver Den Internationale Cykelunion (UCI) på sin hjemmeside.

Det er de østrigske myndigheder, der har indleveret de oplysninger, der har ført til suspenderingen. Oplysningerne er kommet frem i den såkaldte 'Operation Aderlass'.

Blandt de suspenderede er Kristijan Koren, der er smidt ud af storløbet Giro d'Italia, hvor han ellers havde som opgave at køre for Bahrain Meridas kaptajn Vincenzo Nibali i jagten på en samlet sejr i løbet. Der er mistanke om, at han brød antidopingreglerne i 2012-2013.

Det største navn er italieneren Alessandro Petacchi, der i 00'erne var blandt sportens fremmeste sprintere og vandt 152 sejre i sin professionelle karriere. Han indstillede karrieren i 2015. Det var også i 2012-2013, at han mentes at have brudt reglerne.

Også Kristijan Durasek, der aktuelt kører Tour of California, er suspenderet. UAE-rytteren menes at have forbrudt sig mod antidopingreglerne i 2017.

Den sidste suspenderede rytter er Borut Bozic, der har indstillet sin aktive karriere og nu er assisterende sportsdirektør for Bahrain Merida. Ligesom Koren og Petacchi menes det at være i 2012-2013, at han brød reglerne.

Bahrain-Merida har suspenderet både Koren og Bozic bekræfter holdet ved 12-tiden onsdag formiddag.

Foto: Ritzau Scanpix Ishockey - 15. maj. 2019 - kl. 11:27 Dansk VM-chok: Superstjernen forlader lejren
Se også: Toptræner afviser: Jeg skal ikke til Brøndby
Peter Foldgast i gang som cheftræner i FC Roskilde onsdag formiddag. Foto: Lars Poulsen 1. division - 15. maj. 2019 - kl. 10:28 Brøndby-legende tager over i kriseramt klub

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere