Annonce:
Annonce:

Drama efter fødslen: Fuglsangs datter blev fløjet væk

Jakob Fuglsangs nyfødte datter måtte have hjælp til at trække vejret, da hun kom til verden for en måned siden. Alt er heldigvis endt lykkeligt, og den lille pige er helt rask

Jakob Fuglsang blev i august far for anden gang, da hustruen Loulou fødte en lille pige. Efter en hård start på livet har det nye familiemedlem det heldigvis godt. Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan
Jakob Fuglsang blev i august far for anden gang, da hustruen Loulou fødte en lille pige. Efter en hård start på livet har det nye familiemedlem det heldigvis godt. Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan
Annonce:
Følg Cykling

Jakob Fuglsang og hustruen Loulou gennemgik nogle voldsomt hårde dage, da parret for en måned siden blev forældre for anden gang.

Deres nyfødte pige, som har fået navnet Amber Joy, var knapt kommet til verden, før hun fik behov for lægehjælp.

Det fortæller Jakob Fuglsang til Ekstra Bladet.

- Vi havde en lidt skræmmende start. Amber fik problemer med at trække vejret et par timer efter, hun var blevet født. Det endte med, at hun blev fløjet med helikopter fra Monaco til et sygehus i Nice. Her lå hun med ilt et par dage og fik også antibiotikabehandling, siger Fuglsang.

Det nye familiemedlem blev lykkeligvis hurtigt erklæret rask, men hendes udfordrende indledning på livet gjorde selvsagt faderen bekymret.

- Der gik en uge, hvor cykling var sekundært. Men nu har hun det godt. Det var lige en hård start.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup
 

Annonce:

Alarm afblæst
Familien kommer før alt andet, og derfor var lettelsen også til at føle på, da den lille pige endelig blev bragt helt hjem til basen i Monaco.

Alarmen blev afblæst, og Fuglsang finder tryghed i, at datteren er sund og rask.

- Det var bare en omstilling til verden, der ikke gik helt, som vi kunne have håbet, siger han og forklarer problematikken i forbindelse med fødslen.

- Hun har formentlig stadig haft vand i lungerne. Efter fødslen var hun blevet træt og havde problemer med at trække vejret. Det skulle hun så have hjælp til, fortæller Fuglsang.

Med vished om, at familien har det godt, er den 37-årige dansker vendt tilbage til cyklen og afslutningen på sæsonen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jakob Fuglsang ses her i de danske farver under OL i Tokyo. Foto: Tariq Mikkel Khan
Jakob Fuglsang ses her i de danske farver under OL i Tokyo. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Svær optakt
Den rutinerede stjerne befinder sig lige nu i Australien, hvor han søndag deltager ved VM i landevejscykling. Han håber på et godt resultat, men erkender, at prognoserne for guld ikke er særlig gode.

Annonce:

- Det er nok ikke de bedste muligheder. Jeg synes ikke, at den sidste måned har været perfekt i forhold til at skulle vinde VM. Men hvis ikke man stiller til start, har man ikke chancen. Man ved aldrig, hvad der kan ske i et cykelløb. Muligheden er der, men jeg har kørt VM, hvor jeg har været bedre forberedt, siger Fuglsang.

Hans optakt har - foruden de dramatiske dage omkring fødslen - også været hæmmet af efterdønningerne fra styrtet på 15. etape i Tour de France, der kostede et brækket ribben. Det uheld bliver den danske profil stadig ufrivilligt mindet om, når han stiger ud af sengen, men landsholdsrytteren er heldigvis i fuld vigør under træning og i konkurrence.

- Den sidste måneds tid har jeg ikke mærket noget til det på cyklen.

Fuglsangs bedste VM resultat er en 5. plads, som han kørte hjem i Italien for to år siden.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs meget mere om VM i cykling her:

Total stilhed: Ingen kontakt til Vingegaard

Dansk stjernepar løfter sløret: Sådan er vores ægteskab

Stjernen knust på pressemøde: - Jeg kunne græde

Dank VM-mareridt: - Har aldrig følt mig så dårlig

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: