Drama i Ballerup: Spænding i 6-dags-finalen

Det danske par nummer 7 med Alex Rasmussen og Jesper Mørkøv er bedste bud på en dansk triumf i Ballerup

Alex Rasmussen kørte sidste år med Michael Mørkøv - i år kan han vinde med brormand (Foto: Carsten Bundgaard)
Alex Rasmussen kørte sidste år med Michael Mørkøv - i år kan han vinde med brormand (Foto: Carsten Bundgaard)

Det københavnske 6-dages-løb udviklede sig mandag dramatisk - både på og uden for banen.

Allerede inden starten måtte en af løbets mest markante profiler - belgierne Jasper De Buyst - trække sig med sygdom.

Derfor fik danske Marc Hester, der sammen med De Buyst førte løbet før mandag, ny makker i skikkelse af en anden belgier, Otte Vergaerde.

Men den nye par nummer 9-konstellation kunne ikke holde fast i føringen.

Før finalen tirsdag aften er det derfor belgierne i par nummer 2, Kenny De Ketele og Moreno De Pauw, der fører løbet i Ballerup Super Arena.

Belgierne er i det samlede regnskab efterfulgt af østrigerne Andreas Müller og Andreas Graf på andenpladsen.

Se også: Dansk-belgisk duo distancerer par nummer syv yderligere

Se også: Dansker og supermakker fører stadig 6-dages-løb

Det rent danske par nummer 7 - Alex Rasmussen og Jesper Mørkøv - er nummer tre.

Mandag aftens såkaldte handicapjagt blev vundet af danske Simon Bigum og hans hollandske makker, Roy Pieters.

Parret startede med et forspring på syv omgange til de førende par, og det lykkedes at holde dem bag sig.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere