Dramatisk øjeblik: Mekaniker kørt ned under cykel-klasiker

Den hollandske mekaniker Ed Bekhuis blev søndag kørt over af en QuickStep-bil, da han assisterede ved et styrt. Han slap dog med skrækken

Giant-Alpecin har været slemt ramt i 2016. Tidligere på året blev seks ryttere pløjet ned af en bil på træningslejr i Spanien. (Foto: AP/Peter Dejong)
Giant-Alpecin har været slemt ramt i 2016. Tidligere på året blev seks ryttere pløjet ned af en bil på træningslejr i Spanien. (Foto: AP/Peter Dejong)

Påkørsler i cykelsporten er blevet et stadig større problem de senere år.

Så sent som i sidste uge mistede den nyprofessionelle Antoine Demoitié livet, da han blev torpederet af en motorcykel efter et styrt i Gent-Wevelgem, og det kunne såmænd være gået lige så galt i søndagens Flandern Rundt.

For ved et styrt halvvejs i den monumentale klassiker skete en ny ulykke.

Se også: Midt i glædesrus: Sagan hylder sine døde kolleger

Mekanikeren Ed Bekhuis fra Søren Kragh Andersens hollandske Team Giant-Alpecin var til fods på vej mod de styrtede ryttere for at se, om han kunne assistere. I forvirring fik han trukket lidt for langt ud på vejen, hvorefter en holdbil fra Etixx QuickStep kørte hen over ham.

Ved lav hastighed ganske vist, og Bekhuis nåede da også at banke på bilens motorhjelm, så den kunne stoppe. Det viser et klip, der er lagt op af en privatperson på Youtube.

Se også: Ny tragedie: Cykelrytter udgik kort før mål - nu er han død

Det afværgede en potentiel katastrofe, og Bekhuis slap med skrækken.

- Han blev ramt på foden, der blev kørt over af hjulet. Heldigvis skete der ikke noget, og han har det fint, oplyser Peter Reef, der er presseansvarlig for holdet.

Han oplyser også, at Ed Bekhuis fortsatte sit arebejde, men var en tur om skadestuen på et lokalt hospital om aftenen - uden at der blev konstateret skader.

- Heldigvis. for vi har haft vores andel af skaderne i år, siger Peter Reef med henvisning til den voldsomme ulykke i Spanien tidligere på året, hvor en britisk kvinde torpederede en gruppe af holdets ryttere på en træningstur - med alvorlige skader til følge.

Flandern Rundt blev efter Demoitié-episoden i øvrigt afviklet med færre motorcykler omkring rytterne. Og der var da heller ingen episoder med de tohjulede under løbet, der blev vundet af den suveræne verdensmester, Peter Sagan.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere