Drop den urealistiske drøm, Fuglsang

Tour de France 2017 er slut, og når jeg gør status, konstaterer jeg, at årets bjergkonge i Tour de France gjorde præcis, hvad jeg nu i flere år har talt for, at Jakob Fuglsang skulle gøre, nemlig droppe klassementet og gå efter etapesejre, mener Ekstra Bladets cykel-ekspert Michael Rasmussen

Jakob Fuglsang skal gå efter etapesejre og ikke køre klassement, mener Ekstra Bladets cykel-ekspert Michael Rasmussen
Jakob Fuglsang skal gå efter etapesejre og ikke køre klassement, mener Ekstra Bladets cykel-ekspert Michael Rasmussen
Følg Cykling

Franskmanden Warren Barguil vandt to etaper og skrev sig ind i Tour-historien som vinder på mytiske Col d’Izoard.

Han fik det absolut maksimale ud af sit talent, hvilket Fuglsang hidtil har forsømt i sin efter min mening temmelig udsigtsløse podiedrøm.

Barguil sikrede sig den prikkede bjergtrøje og sluttede i top 10. Han har kørt en fantastisk Tour, men var han kommet til Tour de France for at køre klassement, ville han i bedste fald være sluttet et par pladser længere oppe i top 10. Det havde ingen bidt mærke i.

Ved i stedet at tabe tid i begyndelsen af løbet, så han ikke udgjorde nogen fare for de store favoritter, sikrede han sig optimal frihed til at køre sin egen chance. Hele den første uge kunne han køre uden stress og kunne spare energi, før han så greb chancen og blev den helt store åbenbaring i løbet.

Han formåede at knække koden: Han var stærk nok til top 10, men han var villig til at give afkald på den placering for at få mulighed for at køre efter bjergpoint og etapesejre.

Fuglsang burde gøre som Barguil, mener Kyllingen. Foto: AP
Fuglsang burde gøre som Barguil, mener Kyllingen. Foto: AP

Ingen ved, hvordan det var gået Fuglsang, hvis uheldet ikke havde ramt, men jeg er ret sikker på, at han var kommet til kort i klassementet over for Froome, Uran, Bardet, Landa og Aru. Var han sluttet i top 10, var det da fint, men er det virkelig et mål, der er værd at jagte? Det mener jeg ikke.

Fuglsang skal gøre som Barguil, som jo altså trods sit tidlige tidstab sluttede i top 10. Han sprudlede af køreglæde og var en kæmpe gevinst for løbet. Fuglsang har potentiale til at gøre Barguil kunsten efter, så jeg må bare gentage mig selv: Drop nu det klassement, Jakob!

Touren i år blev ramt af gigantisk mandefald, hvor store navne allerede tidlige i løbet måtte streges ud. Valverde, Izaguirre, Thomas, Porte, Cavendish, Demarre, Sagan og siden Kittel og Fuglsang.

Man kan ikke undgå at tænke på, hvad det betød for kampen om trøjerne.

Richie Porte måtte udgå efter et voldsomt styrt. Foto: AP
Richie Porte måtte udgå efter et voldsomt styrt. Foto: AP

Porte var vel Froomes vigtigste rival i den samlede stilling, og Sagan var vel nærmest selvskrevet til endnu en sejr i pointkonkurrencen? Når pokalerne bliver uddelt, er de lige meget værd, men man må konstatere, at det var lidt lettere at vinde i år.

Michael Matthews vandt den grønne trøje, og det er velfortjent. Han viste blændende kørsel i snart sagt alle terræner, men han var kommet til kort, hvis Kittel – løbets ubetinget bedste sprinter – ikke var styrtet og måtte udgå.

Simon Yates tog den hvide trøje og sikrede Orica-Scott, hvad holdet kom efter. Det var ikke særligt underholdende, men han angreb da en enkelt gang, husker jeg. Holdet stillede til start med en kvabset Esteban Chaves som klassementsrytter, men alle vidste, at det var spil for galleriet. Chaves var slet ikke i form efter sin skadespause, så det var Yates, der skulle indfri ambitionerne.

For første gang i 27 år vinder en rytter Touren uden at vinde en etape. Foto: AP
For første gang i 27 år vinder en rytter Touren uden at vinde en etape. Foto: AP

Og så er der Froome, som vandt igen, men som ganske bemærkelsesværdigt ikke var i nærheden af at være så suveræn som førhen. Han vandt ingen etapesejr undervejs. Det gør ham ikke til en mindre værdig vinder, men det siger dog noget om hans styrke, at Tour-sejren er hans første i sæsonen.

Froome er ikke den, han var engang – eller også er dem, han er oppe imod, blevet stærkere. Under alle omstændigheder slipper Froome ikke af sted med endnu en sejr i 2018, hvis han ikke har mere at køre med, end han har vist i år.

Det kiksede på stregen: Forrygende stime blev brudt

Han er en glat ål i gult: Froome er pletfri

Enspænder undgik feltet: Smidt ud for at køre i bil på hviledag

'Den store kanon' gik af: Angreb Tour-gigant med gaffel

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.