Annonce:
Annonce:

DSB før Tour-kaos: Vi følger det tæt

Tour de France krydret med Roskilde Festival har i den grad fået DSB i omdrejninger

Tour-feltet kommer til Danmark. Her passerer det en gruppe fans i 2021-udgaven. Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix
Tour-feltet kommer til Danmark. Her passerer det en gruppe fans i 2021-udgaven. Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Cykling

De har kendt til det længe, og nu nærmer et par særdeles hektiske dage sig for DSB.

1.-2. juli bliver interessant for statsbanerne i København og Roskilde – og til dels også videre på Tour de France-ruten over Nyborg og Vejle til Sønderborg.

Men med fokus på det faktum, at man krydrer Tour-cirkusset med Roskilde Festival, vil der være mennesker og flere mennesker her, der og alle vegne. Og rigtig mange af dem napper en togtur eller flere.

Men er vi alle lidt lumre i det for tiden på grund af vejret, så holder man opgaven ud i kølig og strakt arm hos DSB.

Det fortæller informationschef Tony Bispeskov til Ekstra Bladet, nogle dage før det hele bryder løs.

Annonce:

- Vi føler os godt rustet. Der kommer ikke til at være ekstra mange tog, til gengæld er sporarbejdet på strækningen indstillet, siger han med henvisning til det arbejde mellem København og Høje Taastrup, der siden engang i foråret har medført en del aflysninger og konstante forsinkelser for alle rejsende på strækningen.

Du kan orientere dig meget mere om praktik og logistik her

- Vi kommer til at følge det tæt. Der er mulighed for at sætte ekstra togvogne på, mens ekstra personale også er indkaldt, siger han.

Det er især på stationerne, personalet skal agere hjælp til de mange rejsende.

Ekstra Bladet er taget på tur i København i Christian Prudhommes kommissær-bil, og her gennemgås de kritiske punkter på første etape af Tour de France

Det kan også blive kaos på selve Tour-ruten i Danmark. Ekstra Bladet er taget på tur i København i Christian Prudhommes kommissær-bil, og her gennemgås de kritiske punkter på første etape af Tour de France

Pladsbillet, pladsbillet, pladsbillet
Og så slår Tony Bispeskov et slag for pladsbilletterne. Især hvis man skal længere.

Selvfølgelig fordi det er ekstra penge i kassen, men også fordi der følger nogle praktiske fordele med.

- Ja, man er sikret en siddeplads, men vi vil også i langt højere grad kunne se på forhånd, hvor mange rejsende der vil være. Og så kan vi bruge ekstra togsæt.

Læs også: Chris Anker får gigantisk hyldest under Touren

Annonce:

Oplysningskampagnen har været massiv frem mod Tour-starten, men der vil stadig være mange, der bliver overrasket, når gader og stræder pludselig er spærret af. Især bilisterne.

- Mange vil søge mod togene. Og for mange vil togene være den eneste mulighed ind og ud af byerne – og over Storebælt.

Han hæfter sig ved, at begyndelsen på ferien, der også ramler lige ned midt i det hele, er en fordel. Rejseaktiviteten vil dog fortrinsvis være at se på motorveje og i lufthavne. Ikke i togene, hvor pendlerne vil være væk.

- Men vi forventer da et særligt pres, og lørdagen kan blive travl. Men netop derfor har vi også afsat ekstra personale og togsæt, siger Tony Bispeskov.

I forhold til regionaltogene kan der komme ekstra togsæt på, så man vil kunne have fra nogle hundrede til op mod 1000 ekstra med.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst:

Kyllingen: Pisse amatøragtigt

Tour-vinder storroser Vingegaard: - Han er klasse

 
Managereksperten: Her er mit Tour-hold  

Så hård var Riis: Han behandlede os som slædehunde  

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Danskerne har tabt tilliden til politikerne
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: