Dybt imponeret: - Kæmpestor overraskelse

Mikkel Honoré er ovenud imponeret over holdkammeraten João Almeida, der måtte afgive Giroens førertrøje efter 15 dage i lyserødt

Kæmpe krise! Almeida slipper

Så gik den ikke længere for João Almeida (Deceuninck - Quick-Step).

Efter femten dage i lyserødt, måtte den 22-årige Giro-overraskelse torsdag overlade førertrøjen til Wilco Kelderman (Team Sunweb).

Portugiseren, der tidligere har beskrevet angreb som det bedste forsvar, formåede hverken det ene eller andet, da han blev sat af flere af sine konkurrenter på Stelvio. Og så startede kampen ellers om at decimere tidstabet.

Han kom ind som nummer syv – næsten fem minutter efter podiekonkurrenterne Jai Hindley (Team Sunweb) og Tao Georghegan Hart (Ineos Grenadiers).

Artiklen fortsætter under billedet ...

João Almeida (Deceuninck - Quick-Step) tabte flere minutter og mistede føretrøjen på kongeetapen. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
João Almeida (Deceuninck - Quick-Step) tabte flere minutter og mistede føretrøjen på kongeetapen. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
 

Energien slap op
Opbakningen manglede ellers ikke. Flere steder på den ikoniske opkørsel stod Almeidas navn skrevet i asfalten, mens portugisiske flag vajede på klippesiderne. Men udtømte reserver havde i går erstattet ungdommens vovemod.

Almeidas danske holdkammerat, Mikkel Honoré, havde selvfølgelig gerne set kollegaen beholde trøjen. Men Honoré hæfter sig ved, at portugiseren faldt med ære – og måske kan nå at rejse sig endnu!

- Jeg har aldrig oplevet nogen kæmpe så hårdt og stærkt, som han har gjort. Almeida er 22 år og kører sin første Grand Tour. Han ender alligevel med at blive nummer syv på etapen og er stadig nummer fem sammenlagt. Det er imponerende og overstiger stadig de forventninger, vi havde inden Giroen, siger Honoré til Ekstra Bladet.

- Han har været en kæmpestor overraskelse for cykelverdenen. Ingen havde spået, at han skulle køre 15 dage i førertrøjen, siger danskeren.

Artiklen fortsætter under billedet ...

João Almeida har været i spidsen af Giroen siden 4. etape. Men torsdag sluttede den lyserøde fest. Foreløbig i hvert fald. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
João Almeida har været i spidsen af Giroen siden 4. etape. Men torsdag sluttede den lyserøde fest. Foreløbig i hvert fald. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
 

Ny situation
For første gang siden 3. etape slipper Honoré i dag for at forsvare den eftertragtede trikot, der - også for hans eget vedkommende – har haft positiv effekt på præstationerne.

Godt nok har danskeren måttet bremse egne ambitioner som loyal hjælper, men han har også nydt godt af et ekstra gear.

- Det har givet en ekstra motivation at have trøjen. Særligt på de dage, hvor etapen ikke har ligget særlig godt til én selv. Der har jeg helt sikkert fået noget ekstra energi, siger Honoré.

Og det var der brug for under gårsdagens vilde bjergbrag, som var betagende for publikum, men også belastende for aktørerne.

- Det var fantastisk og spektakulært at køre over Stelvio. Etapen var helt ud over skalaen med hensyn til hårdhed. Jeg har i hvert fald aldrig selv kørt en så hård etape før, siger Honoré.

Jakob Fuglsang leverede en flot præstation på kongeetapen, hvor han kom i mål som nummer fire og avancerede seks pladser sammenlagt. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix Cykling - Ville have elsket at vinde

Daniel Martin vinder torsdagens etape, men må vinke farvel til den franske smuttur. Foto: Ritzau Scanpix Cykling Tvunget til kæmpe ændring

Den udskudte udgave af Giro d'Italia slutter på søndag. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix Cykling Doping-bombe i Giro d'Italia

1 kommentar
Vis kommentarer