Dybt uenig: - Egoistisk udtalelse

Bjarne Riis giver ikke noget for Team INEOS-chefen Dave Brailsfords trussel om muligvis at blive væk fra Tour de France. Den danske temmanager hos NTT Cycling opfordrer til at stå sammen om at finde en løsning

Bjarne Riis skyder med skarpt mod Dave Brailsford, som han mener er egoistisk. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Bjarne Riis skyder med skarpt mod Dave Brailsford, som han mener er egoistisk. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bjarne Riis håber og tror på, at Tour de France fortsat kan blive afviklet i 2020, selvom coronavirussen truer med en aflysning.

Derfor slår den danske teammanager hos NTT Cycling nu tilbage mod Team INEOS-chefen, Dave Brailsford, efter sidstnævnte har været ude og sige, at hans hold har ret til at trække sig fra Touren, hvis sikkerheden for løbet ikke er på plads.

- Jeg er uenig med Brailsford. Det er ikke op til INEOS at afgøre, om det er sikkert at køre (Tour de France). Det afgør myndighederne og UCI (den internationale cykelunion), fortalte Bjarne Riis ifølge TV2 Sport på et pressemøde torsdag.

Artiklen fortsætter under billedet:

Bjarne Riis mener i stedet, at man bør stå sammen i cykelsporten. Foto: Ernst van Norde
Bjarne Riis mener i stedet, at man bør stå sammen i cykelsporten. Foto: Ernst van Norde

Egoistisk
Bjarne Riis mener især, at man bør tage de positive briller på i stedet for at tænke egostisk. Derfor er han mildest talt ikke begejstret for de udtalelser, som Dave Brailsford kom med forleden.

- Jeg var ikke glad for Brailsfords udtalelse, den var egoistisk. Vi skal tage beslutninger, der vedrører os alle, siger Riis.

Og det gør man ifølge den danske manager bedst ved at stå sammen og ikke gå egne veje. Der er behov for at tænke i løsninger for sporten generelt og i den forbindelse lægge egne interesser til side.

Det vides endnu ikke, hvordan kalenderen for efterårssæsonen i cykelsporten bliver. Indtil videre ved vi dog, at Tour de France er udskudt til august måned.

UCI forventer at komme med et endeligt svar 5. maj.

Se også: Riis: Der er plads til tre grand tours i år

Se også: Morten Olsen om Brian Holm: Dårligt og dumt sagt

Se også: Bekræfter: Vuelta-start aflyst

Michael Maze kører selv ud med maden fra sin restaurant John & Woo. Foto: Anthon Unger Sport og Spil OL-helts nye liv: Nu bringer han takeaway ud

34 kommentarer
Vis kommentarer