Efter flere dopingsager: Cykelhold giver sig selv karantæne

Det spanske hold Burgos-BH tager konsekvensen af tre dopingdomme inden for et år - de giver simpelthen sig selv karantæne

Ibai Salas (forrest i hvidt) er seneste Burgos-BH-rytter, der er røget i dopingfælden. David Ramos/Getty Images
Ibai Salas (forrest i hvidt) er seneste Burgos-BH-rytter, der er røget i dopingfælden. David Ramos/Getty Images
Følg Cykling

Det bliver ikke til konkurrence i de første to måneder af det nye år for det spanske pro-kontinentalhold Burgos-BH.

Grunden er simpel: På grund af tre dopingdomme på under et år har holdets ledelse ganske enkelt valgt at suspendere hele holdet.

– Vi har besluttet at udelukke os selv i tre uger, og i løbet af denne periode skal vi organisere en samling, hvor måder at undgå doping vil stå centralt, siger holdets manager, Julio Andrés Izquierdo, i en pressemeddelelse.

Den drastiske beslutning er truffet, efter at rytterne David Belda, Igor Merino og Ibai Salas alle gik i dopingfælden inden for et år.

Først Belda, der i december 2017 fik fire års karantæne for brug af EPO, dernæst Igor Merino, der i juli også fik fire års karantæne efter at have testet positiv for væksthormon. Og slutteligt Ibai Salas, der i oktober fik et års karantæne for afvigelser i sit biologiske pas.

Ifølge reglerne kunne den internationale cykelunion, UCI, på grund af forseelserne suspendere Burgos-BH i op til 45 dage - men nu tog holdet altså selv konsekvensen.

Og som sagt forsøge at vende mentaliteten til at være væsentligt mere doping-kritisk.

- Vi ønsker at gå længere end det nuværende meldepligt-system og det biologiske pas ved at oprette interne tests for at holde kontrol over vore ryttere og vide nøjagtigt, hvad der sker med dem, siger Julio Andrés Izquierdo

Bekræftet: Bjarne Riis henter rutineret duo

Cykel-boss udsætter kamp mod farlig medicin

Tour-vinder latterliggør supersprinter og tidligere holdkammerat

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis ikke det er terror – hvad er det så?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind