Efter Riis-suspension: Tavshed hos Saxo Bank

Hos Saxo Bank ønsker Lars Seier Christensen endnu ikke at udtale sig om situationen hos Tinkoff-Saxo

Lars Seier Christensen holder foreløbigt tand for tunge. (Foto: Claus Bonnerup)
Lars Seier Christensen holder foreløbigt tand for tunge. (Foto: Claus Bonnerup)

Lars Seier Christensen og Saxo Bank har siden 2008 hældt en god sjat penge i Bjarne Riis' cykelhold.

Sponsoratet hos Team Tinkoff-Saxo har sikret masser af opmærksomhed i både ind- og udland, når Tour de France-karavanen har lagt beslag på tv-signalet i tre uger hver sommer.

Men trods den solide eksponering havde banken næppe indgået samarbejdet, hvis det ikke var for det danske islæt - og ikke mindst Bjarne Riis.

Se også: Ekspert: Derfor måtte Tinkov bryde med Riis

Se også: Tinkoff-Saxo bekræfter: Riis er suspenderet

Nu er Riis som bekendt sendt ud i kulden af den stenrige russer Oleg Tinkov, og dermed tegner fremtiden mere end usikker for holdets danske ryttere.

Derfor synes det også mere end tvivlsomt, om Saxo Bank fortsat skal have sit logo på trøjen, når den nuværende aftale udløber efter denne sæson.

Det er dog ikke til at vide, hvad direktør Lars Seier Christensen tænker om Riis' suspendering. Via sin pressechef, Cathrine Kier, meddeler han således til Ekstra Bladet, at han ikke ønsker at udtale sig i skrivende stund.

Ekstra Bladet ville ellers gerne have spurgt til både den nuværende situation og ikke mindst Michael Rasmussens udtalelse om perspektiverne i et rent dansk Team Saxo Bank.

- Lars ønsker ikke at udtale sig i den nuværende situation. Vi melder selvfølgelig noget ud, når det er aktuelt, fortæller Kier.

Se også: Riis-makker: Tinkov til fare for danske ryttere

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere