Efter triumf: - Den bedste på planeten

Jakob Fuglsang vandt i sin 11. sæson som professionel sit første endagsløb og har i denne uge været verdens bedste cykelrytter. Det kalder på respekt, skriver Michael Rasmussen

Jakob Fuglsang vandt Liège-Bastogne-Liège, men hvor stor en præstation var det egentlig? Ekstra Bladets cykelekspert giver dig svaret. Producer: Martin Lorentsen

Hvis man i en 11 år lang karriere kun skal vinde ét endagsløb, så er Liège-Bastogne-Liège ikke noget dårligt valg. Jakob Fuglsang vandt søndag løbet overlegent, og han er den nu kun anden dansker, der har vundet et af cykelsportens fem monumenter. Den anden er Rolf Sørensen, som vandt løbet i 1993 – og også sejrede i Flandern Rundt fire år senere.

I den uge, vi lige har bevæget os ud af, var Jakob Fuglsang den bedste cykelrytter i verden. Det er fandeme vildt at tænke på, for det er bestemt ikke noget, der sker hver uge for en dansk rytter. Bjarne Riis var i en periode den fysisk overlegne rytter i feltet, og jeg var det nok også i en uge i mit liv i sin tid.

Og Rolf? Han var nok aldrig den bedste. Han var derimod den klogeste. Nu har Jakob prøvet at være den bedste på planeten, og det er sgu da vildt. Han vandt et af verdens største cykelløb og kørte på podiet i to andre inden for otte dage. Og det er ikke resultater, der kan tilskrives taktik og held.

Det var verdens bedste cykelrytter, der lavede de resultater, og det kalder på respekt. Han har lagt i ovnen til det hele foråret, hvor han har flyttet sig fra at bliver nummer seks-syv-otte til at blive nummer tre-to-en. En gevaldig ændring, og en bemærkelsesværdig en så langt henne i karrieren.

Det bliver interessant at finde ud af, hvad han har ændret i sit liv. For noget er åbenlyst ændret til det bedre.

Foto: Eric Lalmand/Ritzau Scanpix
Foto: Eric Lalmand/Ritzau Scanpix
 

Det kan ikke være fiskeolien, han har lært at dosere rigtigt. Fejldosering angav Astana som bekendt som årsag til den skuffende indsats, Fuglsang leverede sidste år i Tour de France. Det er heller ikke, fordi han har satset anderledes, for hans løbsprogram er ikke ændret radikalt i forhold til tidligere år, hvor han jo også har leveret fine resultater – om end ikke så prangende som dem, han har kørt hjem i år.

Tingene er bare lykkedes for ham i år. Måske er det virkelig fiskeolien? Måske er det faderrollen, livet i Monaco, hans ny træner Maurizio Mazzoleni. Måske er det hustruen Loulou, som efter hans sejr i Liège bramfrit erklærede, at Fuglsang nu omsider er blevet en mand.

Måske er det den øgede harmoni på holdet, efter at superstjernerne Fabio Aru og Vincenzo Nibali har forladt holdet. Fuglsang er modnet. Han har fået større ansvar hjemme, og måske har det givet ham lyst til, mod på og trang til også at gribe et større ansvar ude?

Han har påtaget sig kaptajnrollen på Astana, og han har omfavnet rollen som favorit i feltet. Han har kørt som en favorit med stor tro på sig selv og med så stor autoritet, at han har domineret de største endagsløb.

Det har været storslået at se på, men jeg tror ikke på, at træerne vokser ind i himlen. Jeg har svært ved at tro, at han kan blive bedre nu. Han har ramt det lige i røven her i Ardenner-klassikerne, men jeg har svært ved at forestille mig, at han kan lægge yderligere på.

Man kan håbe, jeg tager fejl.

Se også: Tæt på katastrofe: Fuglsangs far skræmt

Cykling - 27. apr. 2019 - kl. 18:55 Lige før målstregen: Dansker tager røven på alle

Se også: Fuglsang dybt rystet: - Det er fuldstændigt latterligt

Se også: Cort giver den gas: 'Disse briller giver mig hårdere erektion'

Et gult kort til en keeper kan være guld værd. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Henrik afslører hul i systemet: Sådan scorer du kassen på gule kort

36 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere