Efter væmmeligt styrt: - Jeg var meget nervøs

Kasper Asgreen er klar til 4. etape trods sit grimme styrt mandag

Kasper Asgreen kunne selv gå til ambulancen efter sit styrt på 3. etape. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Kasper Asgreen kunne selv gå til ambulancen efter sit styrt på 3. etape. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix

REIMS (Ekstra Bladet): Det var en stille og rolig Kasper Asgreen, der trissede ud af holdbussen før starten på 4. etape i Reims. 

Gårsdagens store styrt kunne ses på et par skrammer i hovedet og et stor blå optapening i nakken - men humøret var tilbage. 

- Efter omstændighederne har jeg det godt. Der var et hårdt styrt, men jeg er sluppet heldigt fra det. 

- Jeg er øm i muskulaturen omkring nakken, men jeg har ikke hovedpine, og jeg har bestået alle tests for hjernerystelse uden problemer, sagde Asgreen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kasper Asgreens cykel knækkede midt over, da han styrtede sidst på 3. etape. Foto: Jimmi Willemoes
Kasper Asgreens cykel knækkede midt over, da han styrtede sidst på 3. etape. Foto: Jimmi Willemoes

Altså ingen bekymringer tirsdag - men det var der mandag aften. 

- Jeg var meget nervøs. Skader i hovedet skal man ikke tage let på, sagde danskeren, der trækker på det, når han bliver spurgt, om han har sovet godt. 

- Njaaaae, jeg har været vågen en del, fordi nakken gjorde så ondt. Men jeg har ingen hovedpine, og det er det vigtigste.

- Så du frygter ikke etapen?

- Nej, det gør jeg ikke. Det skal jeg nok komme igennem. 

Julian Alaphilippe trak af sted med både etapesejr og den gule trøje. Man han kunne ikke have gjort det uden Kasper Asgreen. Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix Cykling - 9. jul. 2019 - kl. 07:45 Trist gul trøje: - Jeg skylder Asgreen sejren

 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere