Efter vildt styrt: Froome klar til comeback

Den britiske cykelstjerne deltager i Critérium de Saitama, der køres i slutningen af oktober

Det var ikke ventet, at Chris Froome ville gøre comeback i denne sæson. Foto: Martyn Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Det var ikke ventet, at Chris Froome ville gøre comeback i denne sæson. Foto: Martyn Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

Chris Froome er snart at se igen på cyklen.

Den firedobbelte britiske Tour de France-vinder deltager 27. oktober i Critérium de Saitama.

Det skriver arrangørerne på deres hjemmeside.

Froome skal på Team Ineos blandt andre køre løbet i Japan sammen med dette års Tour de France-vinder, Egan Bernal.

Briten vandt løbet i 2013.

I juni fik Froome sæsonen spoleret af et voldsomt styrt før en etape af Critérium du Dauphiné.

Han tog med en hastighed på 54 kilometer i timen en hånd af styret for at pudse næse. I samme øjeblik hev et vindstød fat i britens forhjul og slyngede ham ind i en mur.

Han brækkede lårben, ribben og albue og tilbragte det meste af sommeren på hospitalet.

Han sagde selv, at han var heldig med at være i live efter ulykken, som betød, at han ikke kunne stille op i årets Tour de France.

I slutningen af august var han for første gang tilbage på cyklen og gennemførte et par omgange på en cykelbane. Men der var ingen, der regnede med, at han ville være klar til igen at køre løb i år.

Selv sagde Froome i et videointerview i starten af august, at han på alle måder er kommet sig hurtigere end ventet, og at han har muligheden for at komme sig 100 procent.

Lasse Norman er særligt kendt for sine resultater i banecykling. Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix Cykling Cykel-VM til Danmark

Lars Michaelsen er fortid i Astana. Foto: Ernst Van Norde Cykling Dansker skifter til Valgrens hold

En official trækker af sted med Rohan Dennis' umærkede BMC-cykel, mens den lykkelige mester begiver sig på vej til sejrsceremonien. Foto: Tariq Mikkel Khan. Cykling Helt uhørt: Verdensmester snød sponsoren

0 kommentarer
Vis kommentarer