De britiske kvinder kører i en stor bue uden om Danmark.
Briterne vender det københavnske seksdagesløb ryggen, efter arrangøren Michael Sandstød ved løbet tidligere i år greb hårdt fat i armen på cykelrytteren Michelle Quaade, så hun fik blå mærker.
Det udtaler Emma Trott, der er træner for de britiske kvindelige ryttere og var med til løbet i København i år.
- Det er en total uacceptabel opførsel, og derfor har vi ingen intentioner om at vende tilbage til Copenhagen Six (seksdagesløbet i København, red.) i den nærmeste fremtid, siger Emma Trott.
Det danske cykelforbund DCU oplyser, at forbundet ikke kan svare for de danske ryttere, da rytterne er organiseret anderledes i Danmark end i Storbritanien.
Brodne kar
Som Ekstra Bladet tidligere har beskrevet, er Michael Sandstød tiltalt for vold mod Michelle Quaade på baggrund af hændelsen.
Ligeledes har Michael Sandstøds kompagnon Jimmi Madsen, der har stået for at finde ryttere til det københavnske seksdagesløb, indrømmet at have krænket den norske cykelrytter Anita Stenberg, efter han for fem år siden uden tilløb tilbød hende sex på et hotel i Berlin.
Anita Stenberg har også deltaget i det københavnske seksdagesløb og er medlem af cykelklubben Dansk Bicycle Club - landets største - hvor Jimmi Madsen er bestyrelsesmedlem.
Fejer feltet væk
Briternes udmelding kan være af stor betydning for Michael Sandstød, da briterne udgør verdenseliten og talte syv ud af de i alt 16 deltagende kvinder i år.
Michael Sandstød har dog allerede givet sig selv god tid til at finde ryttere, da det københavnske seksdagesløb ikke bliver afholdt næste år.
Det skal efter planen finde sted i 2021 som noget nyt i Royal Arena.
Dan Hammer, der er direktør i Royal Arena, vil ikke kommentere sagen.
Michael Sandstød har ikke svaret Ekstra Bladets henvendelse.
Michael Sandstød tiltalt for vold mod kvinde
Cykelklub efter sex-besked: Derfor er Jimmi fredet
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.