Efter Vuelta-triumfer: De løb skal Cort satse på

Efter to sprint-sejre i Vueltaen er dommen over Magnus Cort klar fra Ekstra Bladets cykel-ekspert, Michael Rasmussen: Han skal ikke satse på sprint

Magnus Cort har en strålende fremtid foran sig - men ikke som rendyrket sprinter, påpeger Michael Rasmussen. Foto: EFE/Javier Lizon  Ciclismo
Magnus Cort har en strålende fremtid foran sig - men ikke som rendyrket sprinter, påpeger Michael Rasmussen. Foto: EFE/Javier Lizon Ciclismo
Følg Cykling

Med sejr på 18. og 21. etape i årets Vuelta a España har Magnus Cort skrevet sig ind i historiebøgerne.

For det er blot anden gang i historien, at en dansker vinder to etaper i Vueltaen - første gang var Jesper Skibby i 1991.

De flotte resultater sender ikke blot Magnus Cort op på et andet niveau i cykelsporten - det betyder naturligvis også, at der er større forventninger til den 23-årige dansker.

Alligevel skal danske cykelsports-entusiaster spise brød til, mener Ekstra Bladets cykelsports-ekspert, Michael Rasmussen.

For ganske vist var resultaterne flotte, men modstanden i sprinterne i årets Vuelta var ikke på absolut topniveau.

- Man skal se på, hvem det er, at han vinder mod.

- Han ligner ikke typer som André Greipel eller Marcel Kittel (supersprintere, red.) og kan nok ikke følge dem i en sprint.

- Men han har vist sit hold, at de kan satse på ham, siger Rasmussen.

Han ser i stedet en anden vej for Magnus Cort, der tidligere har vist, at han har et godt punch på de kortere bakker.

- Magnus er lynhurtig, men i virkeligheden ligger hans spidskompetance et andet sted, som jeg ser det.

- Han kan vinde løb som Amstel Gold Race, hvor der er bakker, der sier de hurtigste fra.

- Jeg tror, at han inden for en overskuelig fremtid kan køre med om sejren i løb som Amstel Gold Race, som Grand Prix de Plouay-Bretagne. Eller som de løb, der lige har været kørt i Canada (Grand Prix Cycliste de Quebec og Grand Prix Cycliste de Montréal, red.), hvor der også er bakker, siger Michael Rasmussen.

Ikke VM-favorit
Han er i udgangspunktet skeptisk, når man på sociale medier hurtigt udråber Magnus Cort som dansk medaljehåb i næste måneds VM i Doha i Qatar, der på en flad rute passer de hurtige drenge.

- VM kunne godt gå hen og blive et løb, der ikke bliver afgjort i en sprint. Det er langt, og et udbrud kan sagtens køre hjem. Men sidder han i det, så har han gode chancer.

- Men at udråbe ham som medaljefavorit er at tage munden for fuld, siger 'Kyllingen', der ikke mener, at danskerens gode form er til meget hjælp 16. oktober.

- Det er ikke i næste uge, men i næste måned. Og det er svært at holde formen helt deroppe så længe nu.

- Men han kan da helt sikkert gøre løbet noget sjovere at se med danske øjne.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.