Eks-doper: 'De gamle' skal ud af cykelsporten

Jörg Jaksche, der har fortalt om doping på Bjarne Riis' hold, opfordrer til, at sportsdirektører og læger fra dopingens guldalder smides ud af cykelsporten

Jörg Jaksche vandt Paris-Nice i 2004, da han kørte for Bjarne Riis på Team CSC. Siden afslørede han, at han var dopet gennem hele karrieren, og han hævdede, at Riis var vidende om det og endog hjalp ham med doping. (Foto: AP).
Jörg Jaksche vandt Paris-Nice i 2004, da han kørte for Bjarne Riis på Team CSC. Siden afslørede han, at han var dopet gennem hele karrieren, og han hævdede, at Riis var vidende om det og endog hjalp ham med doping. (Foto: AP).

Den omfattende CIRC-rapport om doping og korruption i cykelsporten, rokker ikke ved Bjarne Riis stærke position i professionel cykelsport, men folk som den danske manager bør sparkes ud af sporten, hvis man virkelig vil komme doping til livs.

Det mener den tidligere toprytter Jörg Jaksche, som i 2004 kørte for Team CSC under Bjarne Riis' ledelse og siden erkendte et omfattende dopingmisbrug. Han ser ikke positivt på fremtiden, selv om CIRC-rapporten har endevendt sporten for at lægge grunden til en ny epoke uden snyd og bedrag.

Se også: Afsløring: UCI-toppen holdt hånden over Armstrong

- Jeg er ikke optimist. Alle disse mennesker - managere, sportsdirektører, læger - som har været i sporten i 25 år, og som har siddet i baggrunden under alle dopingskandalerne, er der stadig, siger Jörg Jaksche, som onsdag deltog i et antidopingseminar i Idrættes Hus i Brøndby i anledning af Anti-Doping Danmarks 10 års jubilæum som selvejende institution.

- Det er altid rytteren skyld, når der kommer en positiv test. Det er aldrig folkene bag ham, men så længe de sidder der, har vi et problem, siger Jaksche.

- Jeg ville elske at se dem ude af sporten. Bjarne Riis har været med hele vejen igennem ude at påtage sig det mindste ansvar. Men det er ikke kun rytteren, der skal straffes.

Michael Rasmussen er manden, der ikke knækker. Trods en spektakulær nedtur (Foto: Ernst van Norde) Sport og Spil Michael Rasmussens spektakulære nedtur

- Det skal holdet bag ham også. Hvis holdene blev idømt bøder for positive prøver, ville det hjælpe, siger Jörg Jaksche.

- De gamle gutter, som stadig styrer cykelsporten, er det største problem for sporten i dag, og der vil nok gå endnu en generation, før de er væk.

Den tyske eks-rytter, som i dag bor i Wien og studerer økonomi på universitetet, tilstod sit omfattende misbrug med epo og bloddoping i 2007, da den spanske bloddopingsag Operación Puerto var på sit højeste.

Se også: Provokatør om efterforskning: Riis bliver ristet

Tilståelsen kostede ham karrieren, jobbet og hele hans sociale netværk. Han stod fuldstændigt alene og blev samtidig sværtet til i pressen. I dag er han fortaler for, at cykelsportens styrende organer sikrer støtte - økonomisk og social - til dopede ryttere, der vil lægge dopingen bag sig.

Tiderne har ændret sig, siden Jaksche ifølge sin egen forklaring fik detaljeret instruktion i at dope sig af Bjarne Riis. Doping er ikke længere så udbredt i feltet, vurderer han, men stadig kan man ikke tale om en ren cykelsport:

- Det er stadig ganske vanskeligt at vinde Tour de France uden brug af doping, siger Jörg Jaksche.

Se også: Farligt bagland: Mørk skygge over Nibalis Tour-triumf

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere