Ekspert om Tour-kaos: Kunne ikke styre deres glæde

Alle lod til at vide, at Tour de France kommer til Danmark i 2021, men det kneb med den officielle bekræftelse. Den kom dog med en dags forsinkelse her til formiddag

Her er ruterne. Ekstra Bladets cykelkommentator og tidligere professionelle cykelrytter Michael Rasmussen kommenterer her planen. Producer: Martin Lorentsen

Nyhedssiderne var breaking-gule, og politikere med klaphatte på hovedet stod i kø på Twitter i går, da nyheden om, at Tour de France kommer til Danmark i 2021, slap ud.

Men jubel blev hurtigt erstattet af forvirring.

Den franske radiostation Europe 1, der havde nyheden solo, trak sin historie tilbage.

Finansminister Kristian Jensen, som DR ellers citerede for at bekræfte nyheden, trak sit tweet tilbage.

Glade tykke mænd i lycra
'KAOS', hed det på de fleste nyheds-sider efterfølgende.

Det var det dog ikke en and. Den er god nok. Touren kommer til lille Danmark i 2021, bekræftede statsminister Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde i dag.

Men hvad gik så galt i går? Var kommunikationsstrategien ikke helt klappet af, eller var det bare nogle ivrige lykkeriddere, der ikke kunne holde sig fra tasterne?

Ekstra Bladet har spurgt to eksperter i kommunikation.

- Det var utjekket, men der var også noget menneskeligt og autentisk over det. Der sad nogle ministre og borgmestre, der ikke kunne styre deres glæde. Det er de der let overvægtige midaldrende mænd i tætsiddende lycra-tøj, de jubler. Det er rart at se, når den umiddelbare glæde overstråler det strategiske, siger CEO og kommunikationsrådgiver Anna Thygesen.

Megatrætte af det
Sune Bang fra Kommunikationsbureauet København er enig i, at det virkede kaotisk, men påpeger, at det kan være en del af en strategi.

- Det virker ikke som kontrolleret kommunikation: Det kan dog være en strategi at lade noget sive op imod den endelige offentliggørelse. Men det kan også være, at der er gået politik i den. Vi er tæt på et valg, og det kan ikke udelukkes, at nogle individualister har ladet sig gribe af stemningen og så en mulighed for at signalere, at de også havde været med på holdet, siger kommunikationsrådgiver Sune Bang. 

- Fra et strategisk perspektiv var det oplagt, at det skulle være cykel-entusiasten Lars Løkke Rasmussen, der breakede nyheden. Hvordan tror du, at han og hans pressehold tog det?

- De har nok været megatrætte af det, men virkeligheden overhaler en gang imellem regnearket, siger Anna Thygesen.

60 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen