De fire danske cykelhold, der er registreret som såkaldt "kontinentale" hold, får alle plads i sommerens etapeløb Post Danmark Rundt.
Det meddeler løbsdirektør Jesper Worre mandag i en pressemeddelelse.
De fire hold er registreret, som det man kan kalde cykelsportens tredje division, og det var ellers oprindeligt meldt ud, at kun tre af de fire danske hold ville komme med i dansk cyklings største tilbagevendende begivenhed.
Fuglsang med på frygtindgydende Tour-hold
- De fire hold har alle vist højt sportsligt niveau. Nogle har markeret sig mest nationalt og andre internationalt.
- Desuden prioriterer alle hold udviklingen af danske talenter, hvilket er et af udtagelseskravene, og det har vi valgt at belønne, siger løbsdirektør Jesper Worre.
- Jeg glæder mig til at følge dem i Post Danmark Rundt og tror på, at alle fire hold vil være synlige og markere sig i løbet, fortæller løbsdirektøren.
Cult-holdet, som kører på niveauet over de øvrige danske hold, var forhåndsudtaget og inviteret.
Det samme er World Tour-holdene Tinkoff-Saxo, Lotto-Soudal, Astana, MTN-Qhubeka, Bora-Argon og Europcar. Alle de seks sidstnævnte kører desuden Tour de France fra på lørdag.
Ifølge løbsdirektør Jesper Worre, vil deltagelsen af yderligere et World Tour-hold blive offentliggjort i den nærmeste fremtid.
Jakob Fuglsang: Det var et lotteri
Magnus Cort, som kører på det australske storhold Orica-Greenedge, er udtaget til at forstærke det landshold, som ellers normalt består af ryttere, hvis danske hold ikke er med i løbet.
Post Danmark Rundt køres fra 4. til 8. august med start i Struer og slut på Frederiksberg i København.
Rørt Chris Anker: Det er så kæmpe stort!
Rørt Chris Anker: Det er så kæmpe stort! 'Oksen' vinder DM-guld