Annonce:
Annonce:

Emma Norsgaard er ny danmarksmester i enkeltstart

21-årige Emma Norsgaard fortsætter sin flotte sæson og vinder DM i enkeltstart for første gang i karrieren

21-årige Norsgaard kan nu både kalde sin DM-mester i linjeløb og enkeltstart. Foto: Tariq Mikkel Khan
21-årige Norsgaard kan nu både kalde sin DM-mester i linjeløb og enkeltstart. Foto: Tariq Mikkel Khan
Annonce:
Følg Cykling

Stortalentet Emma Norsgaard var torsdag suveræn i cykelkvindernes DM i enkeltstart.

Den 21-årige Movistar-rytter og forsvarende danmarksmester i linjeløb vandt med et minut ned til 45-årige Louise Holm Houbak (Ordrup Cykle Klub), som blev nummer to på den 29,3 kilometer lange enkeltstart omkring Give.

Vindertiden lød på 39 minutter og seks sekunder.

Bronzemedaljen gik til Cecilie Uttrup Ludwig (FDJ), der tidligere har vundet titlen tre gange.

I alt 19 kvinder var til start på enkeltstarten.

Det er Emma Norsgaards femte sejr i 2021, og den sjette kan allerede komme søndag, hvor DM-titlen i linjeløb skal forsvares.

Tidligere på sæsonen har hun vundet to etapesejre og den samlede sejr i det luxembourgske etapeløb Festival Elsy Jacobs, hun har også hentet en etapesejr i tyske Thüringen Ladies Tour.

Hun har desuden et hav af andenpladser i år - blandt andet i World Tour-løbet Classic Brugge-De Panne.

Med sejren kan Emma Norsgaard nu iføre sig dannebrogstrikoten på enkeltstarter det næste år.

Hun er lillesøster til Mathias Norsgaard, der også kører for det spanske hold Movistar.

Den forsvarende mester fra 2020, Amalie Dideriksen, var ikke til start i årets løb.

Tidligere torsdag kørte U19-kvinderne også, hvor Laura Auerbach-Lind fra Give Cykelklub tog gulvet.

Mændenes DM i enkeltstart køres senere på dagen, hvor Kasper Asgreen er forsvarende vinder.

Forleden forlængede det store cykeltalent sin aftale hos spanske Movistar.
 

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: