En hel cykelverden bøjer sig: - Ingen så dette komme!

Der er en afgrundsdyb respekt for danske Mads Pedersen efter søndagens VM-triumf. Især på grund af de vejrmæssige omstængheder i Harrogate

Dansk jubel i Harrogate, da triumfen er en kendsgerning. Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix
Dansk jubel i Harrogate, da triumfen er en kendsgerning. Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix

Mens de fleste sled og endte med at udgå, tordnede Mads Pedersen afsted på VM-ruten og viste sig uovervindelig, da den afgørende spurt blev sat ind søndag eftermiddag.

Så overbevisende var sjællænderen, at forhåndsfavoritten Matteo Trentin markant blev sat til vægs og voldsomt skuffet måtte nøjes med andenpladsen.

Mens sports-Danmark omgående gik amok og for fleres vedkommende allerede har kåret sejren som årets største sportsbedrift af en dansker, fulgte udlandet fint med.

Mads Pedersen kunne ikke gå i fred i lufthavnen på vej hjem fra Harrogate efter at have vundet VM i cykling. Video: Tariq Mikkel Khan

I cykelgale lande som Belgien, Frankrig, Italien og Spanien hæftede medierne sig især ved de skuffende resultater for deres egne stjerner. Spanierne var ærgerlige over den forsvarende mester, Alejandro Valverde, der slet ikke kunne følge med. Italierne græd med Trentin, mens belgierne ærgrede sig over Philippe Gilbert og især stortalentet Remco Evenepoels manglende bedrifter.

Se også: Tårer af guld: Rørt Rolf bryder sammen på tv

Men der var også plads til hyldest af den nye indehaver af den regnbuefarvede og legendariske VM-trøje.

BBC måtte have et udråbstegn i brug, da de konstaterede sejren på Instagram:

- Ingen så dette komme! Mads Pedersen med en kæmpe overraskelse, da han vinder VM-titlen.

For spanske El País, er der tale om psyken til forskel:

- Psykisk styrke er hemmeligheden bag Mads Pedersens triumf. Det blot 23-årige danske fænomen, der gav sit land den første regnbuetrøje i historien. Det kræver kraftfulde ben og en jernmentalitet for at overvinde elementerne; seks en halv times konstant regn, kulde og lyst til at stige af cyklen og endda at opgive cykling efter sådan en dag, hvor kun 46 af 197 deltagere fuldførte.

'Betragtelig lethed'
- Mens de andre gav op, fortsatte Pedersen, skriver avisen.

Spanske Sport hæfter sig ved Alejandro Valverdes nedtur og konstarerer, at 'danske Mads Pedersen overraskede ved at vinde VM-titlen under Dante-agtige forhold' - med reference til det nærmest absurde regnvejr, der prægede hele VM-ugen i Harrogate.

Cycling Weekly skriver, at det hele lå til Matteo Trentin, og at denne syntes at have alt under kontrol på de sidste kilometer, men 'Pedersen arbejdede sig forbi med betragtelig lethed og viste sig som den mest friske af de tre efter et hårdt løb'.

The Guardian: - Pedersens umiddelbare reaktion, da Trentin trådte til, viste, at han var den, der havde tilpasset sig de forfærdelige forhold bedst. Han kørte ubesværet forbi italieneren og tilføjede sin første store sejr til en mere end respektabel sejrsrække. Sidste år var han den yngste mand på podiet i Flandern Rundt, der nu må ses som et springbræt til cyklingens ultimative endags-sejr.

L'Équipe: Danske Mads Pedersen skabte sensationen ved at vinde verdensmesterskabet, skriver avisen og kalder det en 'royal overraskelse' som afslutningen på et mærkværdigt løb - igen med henvisning til elementernes rasen.

Sydney Morning Herald: Den 23-årige var ikke blandt forhåndsfavoritterne nogen steder, men han greb chancen og tog en forrygende sejr, da de store navne faldt fra. Han timede sin spurt til perfektion og slog Trentin og Küng.

At der var tale om en overraskende vinder, vidner nogle af reaktionerne fra feltet om søndag aften:

- Jeg er overrasket. Mads Pedersen har ikke kørt gnistrende i år, men det gør ingenting, når han vinder den her, sagde Alexander Kristoff til nyhedsbureauet NTB.

Mads Pedersen tordner over stregen som vinder. Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix
Mads Pedersen tordner over stregen som vinder. Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix
 

Landsmanden Amund Grøndahl Jansen blev nummer 17 1,14 minutter efter Mads Pedersen.

- Det er en stor overraskelse. Jeg troede det næsten ikke, da jeg så Mads Pedersen som nummer ét. Det var uventet, sagde han til NTB.

'Dejligt med en dansk mester'
Belgiens landstræner, Rik Verbrugghe, var voldsomt skuffet over sine rytteres bedrift. Et meget stærkt begisk hold måtte nøjes med Greg van Avermaets ottendeplads. Han havde dog overskud til at lette på hatten for dagens bedste mand.

- Jeg troede ikke, Mads Pedersen kunne blive verdensmester. Få havde peget på ham. Vi kender ham selvfølgelig. Man ser på rytterne og ser, at mange af dem ikke kan tåle det kolde vejr. Det skal man være bygget til. Belgierne var ikke bygget til det, lød det til Het Laatste Nieuws i målområdet.

Hans kollega Stig Kristiansen på det norske hold glædede sig over, at det blev dansk guld, nu det ikke blev norsk.

- Mads gik under min radar, men er en ung, fantastisk rytter, man har kigget på i mange år. Han har en andenplads i Flandern Rundt, så ukendt er han ikke, og det er dejligt med en dansk mester, når det nu ikke blev os, sagde han sympatisk til Nettavisen.

Tyskerne fik igen ikke nogen verdensmester. Det har de ikke prøvet siden Rudi Altigs sejr i 1966. Men en af de bedste kort søndag, John Degenkolb var alligevel tilfreds efter løbet. For hans kammerat hos Trek-Segafredo var lige blevet verdensmester.

- Alle er overraskede. Men han fortjener det, når man kører sådan. Det var imponerende, sagde han til Die Welt.

Se også: Mads P. blev ringet op af kronprinsen: - Tak for det

Se også: Skandale-rytter får revet kontrakten i stykker

Se også: VM-helten fra 1970: - Jeg hoppede jo i stolen

 

Se også: Bevæget Leth om VM-triumf: - En ønskedrøm

Det danske stortalent Mads Pedersen begyndte i 2017 at tørne ud for det amerikanske World Tour-hold Trek-Segafredo. Foto: Trek-Segafredo. Sport og Spil Droppede gymnasium og gav mor et løfte: Nu er han verdensmester

Sport og Spil Gal eller genial: Trump ville udfordre Tour de France

- Gitte og jeg brugte meget mere tid på Michael end på hans søskende, selv om vi altid har forsøgt at give børnene lige meget opmærksomhed, indrømmer Søren Valgren, her foran sin kutter Kansas. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Sørens søn leverede kæmpe dansk triumf: Tja, fisker kunne han jo ikke blive

 

77 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere