Fældet af positiv test: Men Froome kan undgå dopingstraf

Chris Froome er kommet på dybt vand med astma-medicin, men ud fra tidligere sager med det samme stof kan det være svært at sige hvilken straf, der venter briten - hvis han overhovedet bliver straffet

Froome kort efter at have vundet Vueltaen. Foto: AP Cykling - 13. dec. 2017 - kl. 08:27 Kæmpe chok: Froome testet positiv

Hold godt fast i kaffekoppen, for nu kommer der noget, der måske kan chokere dig.

Chris Froome er ikke den første cykelrytter i historien, der har afleveret en positiv dopingprøve.

Faktisk er han ikke engang den første, der afleverer en prøve, hvor grænsen for astmamidlet salbutamol er overskredet.

Sport og Spil Chris Froome: Så meget tjener den upopulære cykelstjerne med den bizarre baggrund

Den italienske sprinter Alessandro Petacchi blev taget med 1320 nanogram per mililiter (ng/ml) i 2007 under Giro d’Italia, da han kørte for Milram. Det mente sprinteren dog ikke, at han skulle straffes for, da han havde en lægeerklæring på, at han måtte bruge stoffet, og at overforbruget var en menneskelig fejl.

- Efter en 12 år lang karriere og 140 vundne løb, kan jeg kun sige, at jeg ikke har nogen grund til at ødelægge min karriere med en astma-inhalator. Jeg gjorde ikke noget anderledes ved det seneste Giro d'Italia, sagde Petacchi om anklagerne.

Petacchi var en yderst succesfuld sprinter. Foto: AP
Petacchi var en yderst succesfuld sprinter. Foto: AP

Italiens olympiske komites anti-doping agentur (Coni, red.) krævede ham udelukket i et år. Det betød, at han i første omgang blev suspenderet, mens sagen blev undersøgt. Derfor missede han Tour de France i 2007. Senere valgt det italienske cykelforbund dog at frikende sprinteren. Det var Coni bestemt ikke enige i, så de ankede sagen til CAS, der besluttede, at karantænen skulle stå ved magt.

Oveni det blev de fem sejre, Petacchi havde vundet, under giroen, hvor han afleverede den positive prøvet, taget fra ham.

Samme mængde - ingen straf
Endnu en italiener blev anklaget for brugen af salbutamol under 2007 udgaven af Giro d'Italia. Leonardo Piepoli skulle angiveligt været blevet taget med den næsten samme mængde som Petacchi. Piepoli havde også en lægeattest på, at han måtte bruge stoffet.

Igen var Coni på spil og krævede en straf til rytteren, som de også havde til flere afhøringer. Denne gang var det Monacos cykelforbund, der frikendte rytteren, og modsat Petacchi havde Coni ingen indvendelser, så Piepoli var hurtigt tilbage i sadlen.

Det er ikke sikkert, at vi får Chris Froome at se i den gule trøje igen. Foto: AP
Det er ikke sikkert, at vi får Chris Froome at se i den gule trøje igen. Foto: AP

I hvert fald indtil året efter, hvor fælden klappede igen - denne gang var det stoffet cera, der var synderen. To års udelukkelse krævede Coni som straf, og denne gang endte de med at få deres vilje.

Tro det eller ej, men ENDNU en italiener havde problemer med salbutamol i 2014. Og gæt engang - det var under Giro d'Italia, at den positive prøve var afgivet. 1920ng/ml lød resultatet for Diego Ulissi, der havde vundet to etaper i løbet. UCI havde givet Ulissi lov til at bruge midlet til at bekæmpe den bronkitis, han havde fået under etapeløbet, men han havde ualmindeligt svært ved at forklare, hvorfor mængden af salbutamol i hans test er næsten dobbelt så stor som den tilladte grænse

Han bliver afhørt af Schweiz cykelforbund og modtager en karantæne på ni måneder.

- Endelig er der kommet en beslutning efter en lang og svær periode for mig. Det er vigtigt at understrege, at det er blevet anerkendt, at jeg ikke handlede med intention om at forbedre min fysiske præstation, men det er slået fast, at jeg udviste manglende hensyn, hvilket jeg selvfølgelig fortryder, især på grund af den skade det har gjort på mit hold, lød det i en pressemeddelelse fra Ulissi, da dommen var faldet.

Ulissi kunne juble under giroen i 2014, indtil han blev taget for doping. Foto: AP
Ulissi kunne juble under giroen i 2014, indtil han blev taget for doping. Foto: AP

Det kan altså være ganske svært at finde hoved og hale i, hvor lang en potentiel straf til Chris Froome kan blive - hvis han da overhovedet kommer til at modtage en straf.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt UCI for en kommentar til sagen.

De røg også i astmafælden

Juli 2016: Den norske langrendsstjerne Martin Johnsrud Sundby får to måneders karantæne af Den Internationale sportsdomstol (CAS) for ulovligt indhold i kroppen af salbutamol. Forseelsen bliver betegnet som "mild".

Juni 2009: Fodboldspilleren Jesper Münsberg testes positiv for salbutamol i sin tid som Næstved-spiller. Danmarks Idrætsforbunds (DIF) dopingnævn beslutter, at han skal have tiltalefrafald, men Det Internationale Dopingagentur (Wada) appellerer DIF's afgørelse til CAS, som idømmer ham seks måneders karantæne.

Januar 2009: Den italienske tennisspiller Filippo Volandri idømmes tre måneders karantæne, efter han har indtaget en for stor mængde salbutamol.

Kilder: Ritzau

Foto: AP Cykling - 13. dec. 2017 - kl. 09:37 Fryder sig over Froome-skandale: Det er bedre end jul!

24 kommentarer
Vis kommentarer