Familietragedie: Chris Ankers bror omkom også på cykel

Familien Sørensen fra Hammel har ikke kun mistet Chris Anker som følge af en ulykke på cykel. Også storebroren Flemming omkom på den måde

Familietragedie: Chris Ankers bror omkom også på cykel

Chris Anker Sørensen omkom lørdag og er siden blevet hyldet verden over.

Da Chris Anker Sørensen lørdag omkom i en cykelulykke i Belgien, var det desværre ikke første gang, at hans familie var udsat for sådan en tragedie.

For to år inden, Chris Anker Sørensen kom til verden, mistede hans forældre også et barn i en ulykke på cykel.

Det beskriver Chris Anker Sørensen og broren Allan Bo Andresen i bogen 'Brødre på landevejen' fra 2018.

Her beretter Allan Bo om sin storebror Flemming. De to havde samme mor som Chris Anker, men ikke samme far. De voksede dog op med Chris Ankers far, Poul, og Allan Bo Andresen betragter derfor ham som sin far.

Begge brødre var blevet bidt af cykelsporten godt bakket op af Poul. Men en en fredag eftermiddag i 1981 gik det galt for Flemming.

Han var på en træningstur med Poul, mens 9-årige Allan Bo var blevet hjemme for ikke at bruge alle kræfterne inden weekendens løb.

- Min far lå forrest, og som jeg har hørt det, var Flemming 30-50 meter bagefter på sin cykel. Bilisten sagde efterfølgende, at Flemming slog et slag ud på vejen og derfor blev ramt af bilen, men ingen ud over bilisten ved reelt, hvad der skete.

- Flemming blev kørt på hospitalet og lagt i respirator, beskriver Allan Bo Andresen i bogen.

Her forklarer han også, at lægerne seks dage efter måtte slukke for respiratoren - Flemming stod ikke til at redde.

Allan Bo Andresen ligger foran Chris Anker Sørensen på en træningslejr for Team Designa Køkken i 2006. Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Allan Bo Andresen ligger foran Chris Anker Sørensen på en træningslejr for Team Designa Køkken i 2006. Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Alt det oplevede Chris Anker Sørensen slet ikke. Han kom først til verden to år senere. Og da han også begyndte at cykle som 14-årig, blev han mødt med krav om hele tiden at rapportere om, hvor han var og senere om at skrive til moren, hvis han var styrtet.

Aldersforskellen på 11 år gjorde, at de to først kom til at køre sammen på Team Designa Køkken i Allan Bo Andresens to sidste år som rytter.

Herefter gik det stærkt for Chris Anker, der blev professionel med flere store sejre i bagagen, inden han i 2018 stillede cyklen på hylden.

Den blev dog flittigt fundet frem som motionist - og det var som sådan, Chris Anker Sørensen omkom lørdag i Belgien.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladet har søndag besøgt cykelrytterens hjemby Hammel:

Familietragedie: Chris Ankers bror omkom også på cykel

... og været i Belgien, hvor ulykken skete:

Familietragedie: Chris Ankers bror omkom også på cykel