Favoritten røg i kørestol: Følte at benet sad uden på knæet

Hollandske Annemiek van Vleuten fik store problemer med sit knæ efter et styrt under VM, og hun måtte på hospitalet siddende i kørestol

Annemiek van Vleuten kunne ikke støtte på sit ben, da hun kom i mål til VM. Foto: Bryn Lennon/AP/Ritzau Scanpix
Annemiek van Vleuten kunne ikke støtte på sit ben, da hun kom i mål til VM. Foto: Bryn Lennon/AP/Ritzau Scanpix

Målet for dette års VM for Annemiek van Vleuten var ambitiøst, men bestemt ikke urealistisk: Hun ville vinde både enkeltstart og linjeløb.

Hollænderen sikrede sig på suveræn vis enkeltstarten i tirsdags, og lørdag skulle hun så fuldføre doublen.

Den mission blev tidligt spoleret af en tur i asfalten. Den 35-årige favorit kom dog på cyklen igen, men et eller andet var galt.

- Efter styrtet tænkte jeg et øjeblik, at mit knæ var gået af led. Jeg følte, at det var ved siden af ​​benet, men jeg kunne fortsætte, og det blev ikke værre, sagde van Vleuten til Algemeen Dagblad umiddelbart efter at være kommet i mål.

Og så fik hun ellers på ny smerter. Her kan du se øjeblikket, hvor det går op for van Vleuten, at et eller andet er galt:

Hun fik kæmpet sig i mål på en syvendeplads efter sin landsmand Anna van der Breggen, efter at hun mod slut faktisk formåede at stikke af fra hovedfeltet.

- Ja, jeg følte, at jeg var stærk. Det gør jeg stadigvæk, selv om jeg ikke kan gå på benet.

- Jeg kan faktisk ikke stå på det nu, og det er ikke godt. Jeg må nok en tur på hospitalet, for jeg er lidt bekymret for det, sagde den hollanske stjerne.

Hun blev faktisk umiddelbart derefter kørt væk i kørestol, så hun kunne komme til undersøgelse på hospityalet. Det kan du se her:

Se også: Flyvende hollænder knuser alle ved VM

Se også: Dansk talent fortryder tv-program: - Jeg er ikke den nye Kardashian

Se også: Stort VM-drama: Guldvinder besvimede under dopingkontrol

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere