Fik benet flænset op: Kan sagsøge Tour de France

Wout Van Aert fik benet flænset op under Tour de France - nu overvejer stjernefrøet at lægge sag an for at få økonomisk kompensation for en ødelagt halvsæson

Wout Van Aert har været en af åbenbaringerne i cykelverdenen, efter at han begyndte at satse på at køre på landevej. Foto: Regis Duvignau/Reuters/Ritzau Scanpix
Wout Van Aert har været en af åbenbaringerne i cykelverdenen, efter at han begyndte at satse på at køre på landevej. Foto: Regis Duvignau/Reuters/Ritzau Scanpix

Det så voldsomt ud, da belgiske Wout Van Aert styrtede under 13. etape i årets Tour de France.

Den nu 25-årige Jumbo-Visma-rytter lå til en absolut topplacering på enkeltstarten, da han i et højresving kolliderede med en bande.

En krog fra banden fik fat i hans ben og flænsede bogstaveligt talt låret op på ham. Skaden var så voldsom, at holdets læge måtte dække den kvæstede rytters ben til med et reklamebanner, så han ikke skulle gå i yderligere chok over synet.

Efterfølgende blev Van Aert fejlopereret i Frankrig og vendte derfor hjem til Belgien til en ny operation, der har efterladt et sår på 21 centimeter ned over hans højre lår.

En nylig scanning viser, at alt nu er vokset god sammen, og Van Aert skulle ikke få problemer med lårmusklen, når den først er trænet helt op igen.

Men hele oplevelsen, der har kostet ham resten af sæsonen, kan ende med et søgsmål mod ASO, der arrangerer Tour de France. Det siger Van Aert til den belgiske avis Het Nieuwsblad:

- Det er klart, at skadernes omfang var en konsekvens af barrierernes placering, siger belgieren, der igennem Jumbo-Visma har etableret dialog til ASO og formentlig kommer til at bede om økonomisk kompensation.

- Det ser holdet og min manager på i øjeblikket, siger Wout Van Aert.

Han kommer tilbage til landevejen til næste sæson, men faktisk håber den tredobbelte verdensmester i cykelcross på, at han kan køre et par løb i cross-sæsonen inden da.

- Jeg håber ikke, at jeg skal sidde over. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at kunne køre et par crossløb hen over vinteren. Jeg ved ikke, om det er realistisk. Men faktum er, at cross er en god forberedelse til landevejssæsonen, og jeg elsker at køre det, siger Van Aert.

Den belgiske enkeltstartsmester har i denne sæson vundet fire sejre, den største, da han var hurtigst på stregen til 10. etape i Tour de France.

Se også: Griner af VM-disciplin: Cyklingens svar på bagedysten

Se også: Stjernerytter rystet over dopet hjælperytter

Se også: Cykelstjerne risikerer fem års fængsel i stor skandale

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere