Flandern-favorit overrasker: Champagne gjorde mig syg

Oliver Naesen kunne søndag lade sig hylde på podiet i Gent-Wevelgem, men fejringen har ifølge eget udsagn gjort ham syg

Der blev sprøjtet igennem efter endagsløbet Gent-Wevelgem. Foto: Ritzau Scanpix.
Der blev sprøjtet igennem efter endagsløbet Gent-Wevelgem. Foto: Ritzau Scanpix.

For mange sportsstjerner er det en drøm at stille sig op på et podie og fejre sig selv ved på frådsende vis at sprøjte dyre champagnedråber udover det hele.

Med en flot tredjeplads var belgiske Oliver Naesen sammen med John Degenkolb og løbets vinder norske Alexander Kristoff de tre ryttere, der fik æren af at sprøjte løs efter endagsløbet Gent-Wevelgem.

Det blev dog for meget for belgiske Naesen, der nu påstår, at sprøjteriet har gjort ham syg.

AG2R-rytteren har gjort en stor indsats for ikke at blive smittet i hverdagen, og kan derfor ikke se, hvordan han ellers skulle været blevet syg.

- Jeg bruger alco-gel hver dag, og jeg går aldrig udenfor uden noget om min hals. Når jeg giver hånd, tænker jeg altid meget over ikke at røre mig selv i ansigtet efter. Jeg har gjort alt for ikke at blive syg.

- Det eneste øjeblik jeg følte mig kold var på podiet efter Gent-Welvegem. Så jeg tror, at min sygdom kommer derfra, siger Oliver Naesen ifølge cyclingnews.com.

Vinder af løbet, UAE-rytteren Alexander Kristoff, stod for den primære del af sprøjtearbejdet på podiet efter løbet. Ifølge en læge for Kristoffs hold, kan det ikke være champagnens skyld, at Oliver Naesen er blevet syg.

- Man kan ikke få en halsinfektion ved at blive sprøjtet til med champagne. Heller ikke fra en smule blæst i nakken, skriver UAE-læge Jarrad van Zuydam på Twitter.

Flandern i fare
Oliver Naesen stillede, på trods af sin sygdom, til start til Dwars door Vlaaderen, der blev kørt i onsdags. AG2R-rytteren kom i mål sammen med feltet 20 sekunder efter de forreste, men havde det skidt under løbet og undgik helt at cykle dagen efter løbet.

Naesen er blevet udråbt som en 'dark horse' til at komme på podiet i forårsklassikeren Flandern Rundt, der skydes i gang på søndag. Den 28-årige belgier føler sig i god form, og håber ikke, at sygdommen vil bremse ham.

- Jeg ved, at mine ben er gode, og formen er god. Jeg må bare vente og se til søndag morgen. Hvis jeg vågner op og er rask, så er jeg den samme rytter som i sidste uge. Hvis ikke, bliver den en svagere udgave af mig selv, siger Oliver Naesen, der er godt træt af timingen.

- Det er virkelig irriterende. Jeg har trænet udelukkende for at være klar i denne periode af året, og så bliver jeg syg inden det store løb. Det er irriterende, siger Oliver Naesen ifølge cyclingnews.com.

Den belgiske klassiker Flandern Rundt er 270 kilometer lang og køres på søndag fra kl 10:45. Du kan følge løbet live på ekstrabladet.dk

Jørgen Leth i selskab med Dennis Ritter og Rolf Sørensen. Arkivfoto: Claus Bonnerup Cykling - 4. apr. 2019 - kl. 10:09 Kan ikke blive enige: Jørgen Leth ude af Tour de France

Cykling - 4. apr. 2019 - kl. 15:35 Kyllingen om Leth: - Alderen er begyndt at trykke

Jørgen Leth kunne ikke leve med den  'degradering', TV2 lagde op til, og han er ked af at måtte sige farvel til Tour de France og Paris-Roubaix. Foto: Claus Bonnerup Cykling - 4. apr. 2019 - kl. 20:07 Dybt skuffet Leth: - Så uprofessionelt

Under Tour de France i 2005 havde Michael Rasmussen bloddopet sig selv. Det krævede et minumum af investering og teknisk snilde at udføre. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Kyllingens rystende indblik: Så nemt bloddopede jeg mig

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere