Foden brækket: Forpint Froome færdig i Spanien

Tour de France-vinderen giver op efter en forfærdelig onsdag i Vuelta a España

Chris Froome havde en forfærdelig dag på onsdagens etape. Se sammendrag her. (Video: SNTV)

- Sendt sidelæns ind i en barriere og stenvæg i dag. Videre scanninger i morgen tidlig men start usandsynlig, da jeg ikke kan gå uden krykker.

Sådan skrev Chris Froome onsdag aften på sin Twitter-profil efter noget, der måske var hans værste dag på en cykel - nogensinde.

Tour de France-vinderen sled, led og slæbte sig igennem den knoldede affære, der bød på seks alvorlige stigninger, og som efterlod en knækket Froome, der ikke bare blødte, da han kørte over målstregen, han blev også sat eftertrykkeligt i det samlede klassement.

Syv et halvt minut har han smidt i det samlede regnskab til den røde førertrøje, Fabio Aru fra Astana.

Se også: Rasende Tinkov truer med at trække sit hold

Siden herskede der af gode grunde tvivl om hvorvidt han ville udgå - inden torsdagen etape.

Det gør han.

Manden brækkede han - ifølge cyclingnews.com sågar en knogle i anklen i sit styrt men formåede på utroligste vis at gennemføre etapen. Men helt forståeligt har han efter scanningen valgt at trække stikket.

Froome tyede igen selv til Twitter torsdag formiddag med meldingen.

- Scanning her til morgen bekræfter brækket navicular (en af fodrodsknoglerne, red.). Vueltaen er slut for mig, skriver han.

1 af 2 Chris Froome på onsdagens etape. (Foto: All Over Press)
2 af 2 Chris Froome havde en forfærdelig dag på onsdagens etape. (Foto: SNTV)
21 kommentarer
Vis kommentarer